After Eight cupcakes
Forestil dig de lækreste, svampede chokolade muffins med en cremet blød creme med smag af After Eight. Det lyder lækkert, ikke?! Det er det virkelig også! De smager vanvittigt godt og så er de super nemme at lave. Du kan desuden lave dine muffins dagen før og frostingen samme dag, som du serverer dine After Eight cupcakes. De er altså en super let og lækker dessert eller snack til aftenkaffen.
Jeg er vild med mint! Alt som smager af mint, synes jeg bare er hamrende lækkert! Lige pt. har jeg kæmpe craving for is med mint smag, og da jeg den anden dag havde lyst til mint milkshake, og kun kunne få stracciatella is (hvor der i tilbudsavisen ellers stod, at man kunne få mint), så fik isen lige et pift af pebermynte og mælk, og voila! Så var der mint milkshake. Det skulle ikke forhindre mig i at få den mint milkshake 😉 Det burde du for resten prøve! Mums!
Jeg serverede bl.a. mint milkshaken for min bror og gravide svigerinde, og efterfølgende har jeg lavet den til dem igen. Den har været et hit hos os alle, hvilket ledte mig til at jeg selvfølgelig skulle lave After Eight cupcakes, til hendes baby shower. Jeg gav mig derfor i kast med disse lækre cupcakes, og de må siges, at være et hit hos min familie og veninder!
Måske du også vil kunne lide; Mine blødende chokolade muffins
Ingredienser – 20 After Eight cupcakes
Dej;
300 gr. hvedemel
150 gr. brun farin
140 gr. sukker eller rørsukker
80 gr. kakaopulver
1,5 tsk. salt
1,5 tsk. bagepulver
1,5 tsk. natron
3 dl. mælk
5 æg
2 dl. olie
50 gr. chokolade
Frosting – du kan enten lave en mousse eller en smørcreme til dine after eight cupcakes
Chokolademousse;
4 dl. fløde
250 gr. hvid chokolade
2 ark husblas
5. tsk. pebermynte essens (smag til)
2-3 tsk. frugt farve – jeg brugte blå fordi jeg serverede det til et drenge babyshower. Men du kan også sagtens lave dem grønne, ligesom After Eight emballagen
Smørcreme;
150 gr. stuetempereret smør
250-300 gr. flormelis
300 gr. Philadelphia neutral – ikke light!
5-7 tsk. pebermynte essens – alt efter hvor intens smag du ønsker
2-3 tsk. frugtfarve – jeg brugte blå fordi jeg serverede det til et drenge baby shower. Men du kan også sagtens lave dem grønne, ligesom After Eight emballagen
Chokolade stjerner;
70 gr. mørk chokolade
1,5 tsk. pebermynte essens
1/4 tsk. kokosolie – ikke særlig meget!
TIP; Hvis du ikke selv vil begive dig ud i, at lave dine egne chokolader, kan du sætte købe After Eight chokolader ovenpå – enten den firkantede eller dem i stave.
Fremgangsmåde;
Cupcakes;
- Tænd ovnen på 180 grader og tag alle bageplader ud af ovnen
- Bland mel, brun farin, sukker, kakao pulver, salt, bagepulver og natron sammen i en skål
- Tilsæt derefter mælk, æg og olie, og pisk godt rundt i dejen med en elpisker, til den bliver jævn og fin
- Hak chokoladen i grove stykker og vend dem i dejen, med en dejskraber
- Stil dine muffinsforme i en muffins bakke, på en bageplade, så formen bliver bibeholdt under bagning
- Fyld dine muffinsforme 2/3 del op, så der er plads til de kan hæve og bag dem i midten af ovnen i 20 minutter – du kan også give dem et par min. ekstra for en fastere midte
- Tag dine cupcakes ud af ovnen og lad dine cupcakes køle af på en rist og lav frostingen i mens de køler af – de skal være helt kolde inden frostingen kommer på. Lav dem gerne dagen før.
Chokolademousse;
Lav moussen dagen før brug eller om morgenen, hvis du skal bruge den om eftermiddagen eller aftenen
- Læg husblasen i en koldt vandbad og lad dem trække i 15-20 min
- Varm fløden op til lige under kogepunktet, hæld den op i en skål og lad den derefter stå og trække i 2-3 minutter
- Hæld derefter den hvide chokolade i og lad den smelte og rør rundt. Si den derefter over i en ny skål, så du er sikker på, at der ikke er klumper i, når den skal ud igennem en tyl
- Når du har siet fløde og chokolademassen over i en ny skål, tilføjes husblassen. Vrid den for vand og læg det ned i den varme fløde og rør godt rundt
- Læg husholdningsfilm ned i skålen. Det skal helt ned til moussen og ligge på toppen – den skal dække hele overfladen, så den ikke danner kondens! Stil den derefter på køl i minimum 4 timer
- Når tiden er gået tilføj pebermynte essens og frugtfarve – smag til! Pisk så chokolade moussen til en lind og luftig skum – den må stadig gerne være lidt blød og ikke for stiv, da den vil stivne mere når det har trukket på dine cupcakes pga. husblassen
- Hæld moussen ned i en sprøjtepose med den ønskede tyl og sprøjt den på dine cupcakes. Stil dem på køl i 2 timer inden servering.
Smør creme;
- Stil smørret på køkkenbordet i 15 min. inden brug
- Pisk flødeosten kort med en elpisker og tilføj derefter smør og flour melis
- Pisk i nogle minutter, til din frosting får en lækker luftig konsistens – Pisk ikke din frosting for længe, da den vil blive flydende!
- Hæld din frugt farve og pebermynte essens i massen og rør forsigtigt rundt med en dejskraber, til farven har fordelt sig. Vælg den tyl du ønsker (den der laver formen på din frosting) og fastgør den til sprøjteposen, og hæld frostingen i en sprøjtepose med dejskraberen – Sæt sprøjteposen ned i et højt glas og fold enden ud over glassets top. På den måde har du nemmere kontrol over sprøjteposen og frostingen
- Sørg hele tiden for, at din frosting er kold! Ellers bliver den tynd og smelter hurtigt.
- Sprøjt din After Eight frosting ud på dine chokolade muffins. Start ude fra og kør ind langs midten
- Sæt dine After Eight cupcakes på køl indtil de skal serveres – servér dem direkte fra køleskabet. Jo længere tid de står og bliver varme, des mere smag får de. Men de bliver også bløde og lune forholdsvis hurtigt.
Chokolade stjerner;
- Smelt chokoladen over et vandbad og tilføj kokosolien, når det er smeltet – ikke for meget kokosolie, da de nemmere vil smelte fra hinanden når de kommer udenfor køleskabet
- Hæld pebermynte essensen i skålen og rør rundt
- Sæt en 2 liters frysepose i et højt glas, fold siderne ud over glasset og hæld chokoladen ned i posen
- Lig et stykke bagepapir på et stort spækbræt og stil det klar på køkkenbordet til du kan lave dine chokoladestjerner
- Klip et meget lille hul i fryseposens ene side og lav dine stjerner på bagepapiret – jeg pressede min chokolade ud af posen, så de fik det flotte rusikke look. Du skal lave dem lidt tykke, så de ikke knækker, når du stikker dem i dine cupcakes
- Stil stjernerne på køl, indtil de skal bruges.
Velbekomme!
Hej Mia,
dine after eight cupcakes lyder simpelthen for skønne, så dem må jeg da klart prøve.
Men bliver helt sikkert også lækkersulten af at høre om din mint milkshake – kunne du overtales til måske også at lægge en opskrift op på den?
Mvh
Heidi
Hej Heidi,
Tusind tak skal du have! Det er du mere end velkommen til! 😀
Den smager også hamrende godt og er simpelthen så nem at lave! Tak for din forespørgsel, det kan du tro at jeg vil. Den kommer på bloggen i den nærmeste fremtid. 🙂
Venlig hilsen Mia