Bagt pastaret med grøntsager, bacon, pølser og oksekød. En af mine nye favoritopskrifter. Både fordi den smager hamrende godt og har en god blanding af grøntsager, crema og sprøde elementer. Men den er også super nem at lave, og så er det kun er fantasien der sætter grænser. Du kan faktisk lave din bagte pastaret med præcis det, som du har lyst til. Jeg plejer at have grundelementerne klar og derefter tilføjer jeg bare de ingredienser, som jeg har lyst til eller har liggende i køleskabet. Jeg serverede min bagte pastaret med hjemmelavet tzatziki, som du finder opskriften på hér.

Det er en af de nemmere retter, som kun tager en time at lave. Både med forberedelse og tilberedning og til at du er klar til at sætte dig til bords. Hvilket giver dig, som arbejder sent hen ad eftermiddagen, mulighed for stadig, at komme hjem og få lavet aftensmad og spise til normal spisetid. Samtidig med, at du stadig få en lækker og velsmagende ret. Denne ret er en god løsning på det. Frem for altid, at skulle nøjes med de nemme løsninger, som mange gør brug af, når man er i tidsnød. Desuden er det en god måde, at skjule grøntsagerne for de små sjæle. Så man sikre sig, at de stadig får deres grøntsager, hvis de siger fra over for dem.

Brug dine “gamle” grøntsager og tøm fryseren

Desuden er det en super god måde, at få ryddet ud i både køleskab og fryser. Bagt pastaret er en super god ide, når der trænger til at blive skiftet råvarer ud. Det kan f.eks. være, at du har nogle grøntsager, som snart løber på sidste dato. Hér kan du tilføje alverdens ingredienser, som du lyster. Når grøntsagerne bliver bagt, opdager man desuden ikke, at f.eks. squashen ikke er ligeså frisk, som da du købte den. Mornay saucen giver en helt fantastisk smag og crema til retten. Og så selvfølgelig med en omgang sprød ost på toppen – det er der altså intet der slår! Jeg dryssede lidt frisk persille på toppen, til at give retten et frisk pift. Det går godt til den salte ret og er lækker sammen med den cremede tzatziki.

Måske du også vil kunne lide; Bagt pastaret med oksekød, porre, tomater og bacon eller cremet one pot pasta med champignon og bacon

Bagt pastaret med grøntsager, bacon, pølser og oksekød
Bagt pastaret med grøntsager, bacon, pølser og oksekød
Bagt pastaret med grøntsager, bacon, pølser og oksekød
Bagt pastaret med grøntsager, bacon, pølser og oksekød
Udskriv
5 fra 2 stemmer

Bagt pastaret med grøntsager, bacon, pølser og oksekød

Forb. tid25 minutter
Tilb. tid35 minutter
Ret: Ovnbagt pastaret
Keyword: Pasta
Antal: 4 personer
Forfatter: Mia Lindholm

Ingredienser

  • 300 gr. grov pasta
  • 300 gr. bacon i tern
  • 400 gr. hakket oksekød
  • 5 brune pølser (gerne frankfurter)
  • 3 spsk. paprika
  • 3 fed hvidløg
  • 3 forårsløg
  • 1 squash
  • 1/2 stort glas soltørrede tomater i olie
  • 500 ml. mornay sauce
  • 250 gr. madlavningsfløde
  • 200 gr. revet ost
  • Smag til med salt og peber

Sådan gør du

  • Sæt pastaen i kog og tilføj en smule olie og salt
  • Svits baconen halvt færdigt og hæld det over i en stor, dyb skål. Skær pølserne ud i mundrette stykker og svits dem derefter i en smule olie eller fedtstoffet fra baconen. Hæld dem over i samme skål som baconen, når de er let stegte – Bacon og pølser skal stege hver for sig, da de skal have forskellige stegetider
  • Hæld paprika over på panden med olierester fra pølserne og baconen og svits det kort af. Hæld derefter hakket øksekød og presset hvidløg på panden og brun så kødet. Tilsæt en smule salt og peber, og rør rundt. Tag panden af blusset og hæld oksekødet over i skålen
  • Når pastaen er færdig, skyller du det i koldt vand, sier det og hælder det over i skålen til kødet
  • Skyl squash og forårsløg og hak dem i små stykker – gerne i mens kødet tilberedes, hvis du kan administrere begge dele på engang. Skær de soltørrede tomater ud i mindre stykker (med mindre de allerede er det – mine tomater er hele) og hæld dem, squash og forårsløg over i skålen
  • Bland alle ingredienser godt sammen, så grøntsager, pasta og kød er godt fordelt og hæld derefter blandingen over i et stort ildfast fad. Smag til om du vil have din ret mere salt
  • Tænd ovnen på 200 graders over- og under varme og sæt risten i midten af ovnen
  • Hæld mornay sauce og madlavningsfløde over pastaretten og hæld en smule salt over. Rør rundt med en ske, så saucen er fordelt rundt i fadet. Tilsæt til sidst den revede ost over pastaretten og stil fadet ind i ovnen i 30-40 minutter – eller til osten bliver gylden! Hold øje med den! Vores ovne varmer forskelligt!

Velbekomme!

Bagt pastaret med grøntsager, bacon, pølser og oksekød

4 thoughts on “Bagt pastaret med grøntsager, bacon, pølser og oksekød”

  1. 5 stars
    Super god opskrift!
    Brugte dog normal lys øko pasta, seks dl. mornay souce og 300 gram ristede champignoner oveni kødet.
    Mums!

    1. Hej Helge,

      Tusind tak skal du have! Det er jeg enormt glad for at høre! 😀
      Mmh det lyder også skønt!
      Fedt at du selv piftede den lidt op!

      Venlig hilsen Mia

    1. Hej Rikke,

      Det er jeg rigtig glad for at høre! Tak for at dele jeres oplevelse med mig!
      Rigtig godt nytår 🙂

      Venlig hilsen Mia

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.