Efter mit vægttab har jeg udviklet en ret sød tand, eller måske faktisk endda flere af slagsen? Jeg er i hvert fald blevet mere glad for søde sager end jeg var før, men tilgengæld er jeg også blevet glad for at eksperimentere med de usunde snacks, så de bliver reduceret for kalorier, og indeholder knap så meget usundt i sig, som hvis man skulle købe de snacks fra Fakta. Her er en af mine favoritter – Bounty kugler, eller bounty bites. Jeg har lavet denne masse som selv kan formes og bruges som man ønsker. Den kan både bruges i kage, men også som små snacks som her!
Du skal bruge;
1 dåse kokosmælk (ikke light)
200 gr kokosmel
2 spsk. Sukrin
1 spsk. agavesirup
100 gr mørk chokolade
Fremgangsmåde;
Stil en dåse kokosmælk i køleskabet i nogle timer og anvend derefter den tykke masse og 3 spsk. af mælken, kokosmel, Sukrin og lidt agave sirup røres sammen til en masse. Stil massen i køleskabet og smelt din mørke chokolade. Form massen til kugler og hæld derefter chokolade ovenpå eller dyp dem i chokoladen. Mine var ikke faste nok, fordi jeg ikke havde så meget tålmodighed så mine skulle der hældes chokolade ovenpå. Jeg har lige puttet lidt hakkede nødder ovenpå, og ja, jeg ved godt at det intet har med Bounty at gøre. Men jeg synes, at det er lækkert 😛 køl dem ned og så er de spiseklar. Hvis du ikke ønsker kugler, men bites, så putter du bare din masse i en form, hælder chokoladen på, og stiller den i fryseren eller køleskabet. Mere simpelt bliver det vidst heller ikke 😉
Velbekomme!