Hvorfor er aftenkaffens snacks altid kage, chokolader eller småkager? Jeg synes efterhånden det er lidt kedeligt, med mindre at det er små forskellige slags chokolade, hvor der er flere valgmuligheder. Desuden er det som oftest altid købechokolader, og ikke nogle som man selv har brugt tid på at kredse om i køkkenet, hvilket jeg synes er ret lækkert og mere indbydende. Og så tænker du måske, “det tager for lang tid”. Og næ, det gør det faktisk ikke 😉 Ikke hvis du kaster dig over mine sundere chokoladekarameller med mandler og pistacie. De tager faktisk ikke mere end 15 min at lave (inkl. pilleri af pistacienødder, med mindre du køber dem uden skal, så tager det mindre 10 min.) Og hvem kan ikke lide snacks som smager fantastisk, og som ikke tager hele dagen at lave? Jeg er kæmpe fan af den kombi! Desuden er de snaskede, smagsfyldte, søde og saltede – efter min mening den bedste kombination du kan finde!

Du skal bruge;

80 gr. mandler
160 gr. dansk økologisk honning
200 gr. mørk chokolade
1 pose pistacienødder – 60 gr. som skal ned i blandingen / 30 gr. til pynt (jeg købte de saltede med skal)
1 knivspids salt / havsalt (hvis du køber usaltede pistacienødder skal der mere salt til)
1 dl Salty caramel zero topping fra Bodylab

Fremgangsmåde;

Tænd ovnen på 180 grader, kom mandlerne på en beklædt bradepande og rist dem i ovnen i 7 min (hold øje med dem!). Pil pistacienødderne fra skallerne og del dem i to portioner, som angivet ovenover. Varm i mens honningen i en gryde, hak chokoladen i mindre stykker, kom dem og Salty caramel ned i honningen, og sluk for blusset. Når Chokoladen er smeltet hælder du mandler og pistacienødder ned i. Derefter beklæder du en madpakke med bagepapir og hælder massen ned i. Pres massen ned madkassen, så der ikke kommer nogle luftbobler. Blend resten af pistacienødderne eller hak dem, og kom dem ovenpå massen. Stil madkassen i køleskabet i nogle timer, og derefter er de klar til servering. Tag dem gerne ud af køleskabet 10 min før servering – så er de nemmere at skære ud.

image image image image image image

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.