Lækker og cremet morgenmads greenie

En greenie er efter min mening, en af de nemmeste måder, at få grøntsager implementeret i dagens måltider på. Jeg ville normalt ikke sidde og spise salat om morgenen, men hér er grøntsagerne halvdelen af min morgenmad uden, at jeg ligger mærke til dem.

For det første smager både spinat og grønkål rigtig godt sammen med banan, og desuden er farverne de to skønne grøntsager giver, fantastiske. Ikke nok med, at de både smager godt og ser flot ud, så indeholder spinat og grønkål virkelig mange vitaminer og mineraler, som din krop har brug for. Og for det andet, så er det hamrende nemt at lave og du kan komme præcis de mælkeprodukter eller mælkeerstatninger i, som du ønsker.

Så hvis du, som så mange andre, ikke er så god til at få grøntsager ind med morgenmaden, eller måske generelt igennem hele dagen. Så kan du snige dem ind i en greenie, som du enten kan nyde som morgenmad eller som et mellemmåltid.

Måske du også vil kunne lide; Mango smoothie bowl eller lyserød smoothie bowl med blandede bær

INGREDIENSER – 2 skåle;

1 moden banan
2 håndfulde frisk spinat
2 håndfulde frisk grønkål
2 spsk. kokosmel
2 dl. skyr
2 dl. kokosmælk
Saften fra 1/4 lime
Lidt flydende sød (kan undlades)

Tip; Du kan også tilføje mango (gerne frossen) for lidt mere sødme

Topping;

Granatæblekerner
Hampefrø
Kokosflager
Ristede hasselnødder
Hakkede mandler
Friske hindbær

Fremgangsmåde;
  1. Skyl grundigt spinat og grønkål, så der ikke sidder jordrester på
  2. Hæld begge dele ned i en blender sammen med de resterende ingredienser
  3. Blend dine ingredienser godt, til du får en lækker cremet smoothie
  4. Smag til med sødemiddel og limesaft
  5. Hæld din greenie over i en skål og top den med dine yndlings toppings – du kan se hvilke jeg har toppet min greenie med, under ingredienslisten

Velbekomme!

Sund Morgenmads Greenie Banan Smoothie Grønkål Spinat Morgenmad Kokos Topping Granatæble Blog Blogger Madblog Odense Odensebloggers Fynske Influencers Madblogger Mad Opskifter Morgenmads opskrift Mia Lindholm

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.