Dadelbarer med peanutbutter, tørret frugt og chokoladeovertræk – whats not to like? Det er en kombination, som jeg aldrig bliver træt af! Og jeg skal sige dig, at jeg har fået rigtig mange komplimenter på mine dadelbarer. Også fra “ikke dadelspisende personer”, fordi man netop ikke kan smage dadlerne, som rigtig mange er bange for. Jeg lover dig, de smages ikke! Jeg bruger dadlerne til at give den bløde, cremede konsistens som er karamelagtig og samtidig giver det en god sødme, så du ikke behøver, at tilføje sukker til dine dadelbarer.

Til gengæld smager de hamrende godt og er super nemme at lave. Du kan desuden lave en portion og opbevare dem i køleskabet, i en lufttæt beholder. Så har du mulighed for altid, at kunne servere en lækker snack til dine uventede gæster. Og selvfølgelig også til dig selv. Det er altid rart at have en to go snack i køleskabet, hvis du enten bliver lækkersulten eller hvis du skal ud af døren og vil have en snack med på vejen.

Du kan servere dem for dine gæster til enten eftermiddags/aftenkaffen, men også gerne til brunchbordet eller bare som en snack eller mellemmåltid. De kan sagtens holde sig et par uger i køleskabet – hvis de altså får lov til at ligge så længe! Jeg har erfaring med, at mine dadelbarer bliver spist rigtig hurtigt, når jeg først får dem serveret.

Måske du også vil kunne lide; Dadelbarer med ristede hasselnødder | Romkugler med sorte bønner og dadler | Sunde After Eight kugler | Hjemmelavede Bounty snacks

Nemme dadelbarer med peanutbutter, tørret frugt og chokoladeovertræk

Dadelbarer med peanutbutter, tørret frugt og chokoladeovertræk

Forb. tid10 minutter
Tilb. tid2 timer 30 minutter
Samlet tid2 timer 40 minutter
Keyword: Dadelbar
Antal: 10 dadelbarer

Ingredienser

  • 250 gr. saftige dadler
  • 100 gr. tørret abrikos
  • 20 gr. kokos
  • 20 gr. havregryn
  • 60 gr. mandler
  • 50 gr. peanutbutter
  • 2 tsk. mandel essens
  • 1 tsk. rom essens
  • 1-2 nip fin salt
  • 1 håndfuld mandler til topping

Sådan gør du

  • Hæld alle ingredienserne ned i en minihakker eller en foodprocessor og blend til massen er helt fin og fordelt. Smag dadelmassen til og vurdér om der er skal mere af nogle ingredienser i, så smagen passer til dig – Rør gerne rundt i massen, så du hjælper maskinen med fordelingen, så den ikke kommer alt for meget på overarbejde
  • Beklæd en skål eller et fad med bagepapir og fordel massen heri. Pres massen godt sammen, så der ikke kommer lufthuller i dine barer. Det kan du evt. gøre med en fugtig ske. Du kan også bruge bunden af et glas til at presse massen jævn
  • Stil massen på køl i et par timer – kan også stilles i fryseren i 30-60 min.
  • Når massen er blevet fast, så skal dine barer skæres ud. Skær massen over på midten og skær derefter dine barer i ønskede størrelser. Jeg fik 10 barer ud af mine
  • Jeg former mine barer mellem bagepapir med et fad, så de får skarpe kanter, inden de skal dyppes i smeltet chokolade
  • Smelt chokoladen over et vandbad og dyp derefter dine barer i chokoladen. Lad barens bund glide forsigtigt hen over kanten, så den overskydende chokolade på bunden ikke bliver for voldsom, så bunden ikke bliver skarp
  • Læg dine chokoladebarer over på et stykke bagepapir, som ligger ovenpå et spækbræt. Drys dem hen ad vejen, med hakkede mandler, så chokoladen ikke når at størkne. Når alle dadelbarerne er dybbet i chokolade og drysset med mandler, og så stiller du spækbrættet ind i køleskabet, så de kan størkne helt
  • Opbevar dine dadelbarer i en tætlukket bøtte i køleskabet.

Velbekomme!

Nemme dadelbarer med peanutbutter, tørret frugt og chokoladeovertræk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.