Kok og vin Odense Spis Restaurant Årsdag Anbefaling Vin menu Top 5

En menu der ser markant bedre ud, end for 4 år siden..

Som i så i tirsdags på Instagram, brugte jeg min aften på Kok&Vin med 3 retters og vin menu, hvilket bestemt ikke er sidste gang! Det var simpelthen så lækkert, smagfuldt og spændende mad. Derudover var tjenerne super søde, og havde tydeligvis styr på deres mad og de forskellige vine, som vi fik serveret.

Men der var jo en speciel grund til at min kæreste og jeg tog der ind igår. Vi havde officielt 7 års dag som kærester, og det skulle selvfølgelig fejres med god mad og hinandens selskab. Sådan burde alle tirsdage faktisk være.. God mad og godt selskab kan man ikke få for lidt af 😉

Et aften med en menu, der ser markant bedre ud, end den ville have gjort for 4 år siden..

..

Vi har kendt hinanden i 7,5 år nu, og vi holder stadig sammen. Den gang vi mødte hinanden var det faktisk ingen af os der havde mange ekstra kilo på kroppen – jeg var den eneste der havde lift ekstra på sidebenene. Hvilket jeg har haft, siden jeg blev teenager. Kærligheden blev større og det gjorde vi også..

Jeg husker tydeligt den gang i starten.. Når han kom hjem til mig om aftenen, blev vi hurtigt enige om at vi godt kunne spise pomfritter og mayo fra den nyåbnede Burger King som lå lige nede af vejen Vi lavede næsten også altid frugtsalat med flødeskum og chokolade, massere og god mad og chips med dip. Der var vidst ikke noget at sige til at vi begge voksede.. Han blev dog ikke ligesom mig, da han både er høj (20 cm højre end mig – så sidder det altså anderledes) og spiller meget fodbold. Jeg lå bare der hjemme og ventede på at han var færdig, og kom hjem til mig, så vi kunne ligge og putte. Jeg rørte mig ikke i nærheden af, hvad han gjorde.

Min arm var endda dobbelt så stor som hans..

Ingen af os tænkte på den øgede størrelse, fordi ingen af os gik op i det. Den gang gik man ikke ligeså meget op i kost og træning som man gør i dag, og desuden var vi jo heller ikke særlig gamle. Derudover så vi jo heller ikke på hinanden med øjne der væmmes ved synet af 10 kilo ekstra, på den anden. Det gør man jo ikke når man elsker hinanden. Desuden ligger man heller ikke ligeså meget mærke til vægtøgning når man ser hinanden hver dag, som hvis man så hinanden et par gange halvårligt.

Vi ser jo heller ikke negativt på vores venner, veninder, familie mm., hvis pågældende tager 20 kilo på. Det er jo det indre vi elsker personen for. Personen ændre sig jo ikke, bare fordi der sidder 20 kg mere på kroppen. Heldigvis for det! Uanset om det er den ene eller anden vej. Kærligheden til pågældende vil forhåbentlig altid vinde over de idealer, som vi ser alle steder. Og som oftest slet ikke er realistiske for mange af os, og endda heller ikke sundt, for at sige det! Er det vigtigste ikke bare at vi har det godt, og at vi er sunde og raske? Jeg siger hverken at man skal veje 50 kg for meget eller for lidt, vi ved alle godt hvornår det er sundt for kroppen eller ej.

Nu skulle det være nok. Vi vidste begge hvor det kunne bære hen, hvis ikke vi gjorde noget ved det nu! Så vi tog en beslutning om vores nye livsstil, fra den ene dag til den anden..


Læs med på bloggen i morgen, om hvordan min vægttabsrejse i en periode tog gevaldigt overhånd, og hvordan det påvirkede mig. Jeg skriver også om de efterfølgende konsekvenser for mit liv, og hvordan alt blev ændret på et kort øjeblik.

Jeg ligger stor vægt på god mad, med massere af smag, og som ikke nødvendigvis behøver at betyde, at du skal bruge hele din dag i køkkenet. Derudover har jeg en svaghed for søde sager, som jeg som oftest finder en løsning på, at gøre sundere. Jeg håber at du finder hvad du søger, eller bliver fristet af mine opskrifter.

Du er meget velkommen til, at kontakte mig på min mail, hvis du har spørgsmål eller ønsker et samarbejde; mialindholm@hotmail.dk.

Relaterede indlæg