Farsbrød med kartofler og grøntsager, feta og soltørrede tomater – en af mine nyere favorit retter. Der er massere af saft og smag i farsbrødet og grøntsagerne får smag fra kødet og rosmarinen. Det er desuden en af de nemmere og sundere retter. Endnu et bevis på, at sund mad behøver ikke at være kedeligt. For det er det her bestemt ikke! Desuden gør tzatzikien kun retten endnu bedre!
Min far har lavet denne ret for familien nogle gange nu og jeg plejer, at lave tzatzikien til. En skøn kombination som hele familien er vild med! Begge mine forældre er hamrende dygtige i et køkken, og jeg har egentlig ikke selv, lavet så mange farsbrød igennem tiden. Men denne opskrift med mine egne justeringer, synes jeg, at I skal have fornøjelsen af!
Ingredienser | Farsbrød til 3-4 personer
Farsbrød;
3 spsk. rasp
1,5 dl. let mælk
700 gr. oksekød
1 stort æg
3 stilke frisk rosmarin
3 løg
3 fed hvidløg
1/4 brik Puck feta (brug resten som topping)
2 tsk. salt
1/2 tsk. peber
Grøntsager;
500-600 gr. små kartofler
4 rødløg
1 squash
2 spsk. olie
2 stilke frisk rosmarin
1 tsk. salt
Tip; Du kan også bruge gulerødder, auberginer, pastinak, kinaradise og andre rodfrugter.
Topping;
1/2 brik Puck feta ost
1 glas soltørrede tomater i olie
3 stilke frisk rosmarin
2 økologiske lime
Servér dit farsbrød med en cremet hjemmelavet tzatziki
Fremgangsmåde;
- Bland rasp og mælk i en skål og rør godt rundt. Bland med oksekød, presset hvidløg, snittet løg, æg, hakket rosmarin, og salt og peber. Skær fetaen i mindre stykker og bland det hele godt sammen med håndkraft
- Vask i mens kartoflerne grundigt, riv alle kartoflerne i fine skiver på et mandolinjern (kan også skæres i hånden) i en tykkelse af 3-5 mm.
- Tænd ovnen på 240 graders over og under varme
- Smør et stort ildfast fad med olie, læg farsen ned i fadet og form det.
- Hæld kartoflerne rundt om farsbrødet og drys dem med salt og peber. Bag farsbrød og kartofler i ovnen i minimum 10 minutter (eller indtil squash og rødløg er er klar)
- I mens farsbrødet og kartoflerne står i ovnen, skyller du squashen, snitter den i 0,5 mm. – 1 cm. og skærer dem derefter over i halve. Skær rødløgene ud i både
- Vend squash og rødløg i olie, salt og hakket frisk rosmarin. Tag fadet ud af ovnen og hæld blandingen ud over kartoflerne og miks rundt, så grøntsagerne ligger blandet – hvis der ikke er plads til både kartofler, squash og rødløg, hæld så de 3 førnævnte ingredienser over i en skål, vend godt rundt og fordel grøntsagsblandingen om farsbrødet. Er der resterende grøntsager tilbage, så hæld dem over i et separat lille fad, som er smurt
- Juster varmen til 190 grader og bag igen i 20-30 minutter (alt afhængig af hvor stegt du ønsker dit kød)
- Skær de soltørrede tomater i mindre stykker og bland dem med feta, hakket rosmarin og 1 presset lime. Stil blandingen på køl inden brug. Den sidste lime skæres i både og gøres klar til servering
- Når tiden er gået, fordeler du fetaen og de soltørrede tomater over farsbrødet og bager farsbrødet i 5 min yderligere
- Servér dit farsbrød med bagte grøntsager med hjemmelavet tzatziki (med enten agurk eller gulerod) og friskpresset lime ud over.
Velbekomme!