Flæskesteg med sprød svær er altid et hit. Om du serverer det til juleaften, en frokost, til flæskestegssandwich eller til en asiatisk ret – som det i øvrigt går sig fantastisk sammen med! Og lad os lige snakke om de sprøde svær. Som jeg er stensikker på, at vi alle jagter, når der bliver serveret flæskesteg. Der er ikke noget værre end slaskede, bløde svær.
Flæskesteg med sprød svær
Ingredienser
- 1600 gr. flæskesteg
- Groft salt
- 5 laurbærblade
- Vand
Ekstra;
- Sølvpapir til at stabilisere flæskestegen, så sværene bliver sprøde hele vejen rundt
Sådan gør du
- Tænd ovnen på 200 graders varmluft
- Skær sværene ud, med mindre det allerede er gjort. Der skal være mellem 0,5-0,7 cm. mellem sværene. Det er vigtigt at du IKKE skærer ned i stegen. Men akkurat kun skærer sværene igennem (de fleste flæskestege er allerede skåret)
- Hæld 1/2-1 liter vand ned i en bradepande og læg så flæskestegen nedad, med sværene nedad i vandet. Hæld derefter vand i, så sværene netop er dækket af vand
- Sæt stegen i midten af ovnen og steg den i 25 min.
- Tag stegen ud af ovnen og gnid den med massere af salt, med fugtige fingre. Gnid salten ind i rillerne og ovenpå flæskestegen. Sæt laurbærblade i nogle af rillerne, og sæt den så tilbage på bradepanden, med sværene opad
- Juster flæskestegen med sølvpapir under, så den står jævnt. Sørg for at flæskestegen har ens højde. Det har stor betydning for sprødheden på sværene. Sæt stegen tilbage i ovnen og lad den stege yderligere i 1 og 20 min. Hæld 750-1 L. vand i bradepanden halvvejs, så vandet ikke fordamper og stegen brænder på – hold ofte øje! Lad så vidt muligt vær med at åbne ovnen ellers
- Når tiden er gået, tager du stegen ud og mærker om sværene er blevet sprøde. Hvis ikke – mod forventning, så giv stegen et par minutter på grill (ikke på højeste grill varme – hvis du selv kan justere). Hold øje med den, det går stærkt! Husk også at sværene vil blive ekstra sprøde, i takt med at stegen køler
- Tag stegen ud af ovnen og stil den på et spækbræt og lad den hvile i 15 min., inden den skæres ud og er klar til servering.
Måske du også vil kunne lide: Kylling i stegeso med grøntsager og kartofler | Bagt pastaret med grøntsager, pølser, bacon og oksekød | Sprød kartoffelpizza med krydderurter og grov bund | Pastaret med flødesauce, grøntsager, bacon og kylling | Pull apart brød med hvidløg og krydderurter og smeltet mozzarella | Cremet avocadocreme til pasta | Kyllingefrikadeller med grøntsager, krydderurter og feta | Sprødt og lækkert pestobrød med soltørrede tomater og krydderurter

En flæskesteg med sprød svær, er mindst ligeså vigtig, som sovsen til juleaften. Der er bare nogle ting der går hånd i hånd. Og det ville desuden være ærgerligt, at have brugt så mange timer på at lave en lækker flæskesteg, for at opdage at sværene er bløde. Og så er det selvfølgelig ligeså vigtigt, at kødet er saftigt. Hvilket det bliver i denne opskrift!
Jeg brugte resterne fra min flæskesteg, til en lækker flæskestegssandwich. Brug gerne denne bolleopskrift. Den blev vanvittigt lækkert, og så var sværene stadig sprøde dagen efter. Jeg skar stegen ud i ønskede stykker, lagde dem i et fad og varmede dem op ved høj varme, så de var varme og sprøde til min sandwich. Det kan anbefales!
Flæskesteg med sprød svær – hvad kan du ellers servere den til?
Som tidligere nævnt, så går flæskesteg med sprød svær virkelig godt i spænd med det asiatiske køkken. Jeg bruger gerne mine rester af flæsesteg med sprød svær, i en wokret eller i friske ruller. Både fordi kødet giver en fantastisk smag, og så giver de sprøde svær bare en fantastisk lækker smag og konsistens til de grøntsagsfyldte retter. Det smager også bare enormt godt med de sprøde, saltede svær i en grøntsagsret, som f.eks. wok.

Velbekomme!
