Glutenfri lakseroulade med spinat og broccoli

Er du kommet godt i gang med at spise sundt, her i starten af januar, ligesom størstedelen af Danmarks befolkning? Jeg spiser stadig som jeg plejer, sundt, men med plads til udskejelser. Jeg har eksempelvis lige lavet denne lækre og sundere lakseroulade i går morges, og i forgårs lavede jeg den lækreste cheesecake, som stod klar til test, da vi nåede middag. Jeg spiser sundt, men med plads til at hygge om den søde tand, så jeg samtidig kan få indfriet mine ideer. Når det så er sagt, spiser jeg her i starten, især, gerne så meget grønt som muligt, og udelukker gerne lyst brød. Jeg spiser dog stadig stivelse i form af groft brød, og grove ris samt pasta. Men hvis jeg kan lave en bolle med et højt indhold af grøntsager, gør jeg det. Jeg lavede denne lækre, bløde og velsmagende bund til min lakseroulade, for vi skal jo helst gerne have både fisk og grønt, flere gange om ugen, hvorfor dette er en let og lækker løsning, for at få indtaget begge dele. Det kræver også minimale ingredienser og er hverken dyr eller svær at lave. Desuden er det meget mere lækkert, end de der kedelige madpandekager, som de fleste bruger.

1 bradepande – ca. 12 – 14 skiver.

Du skal bruge;

Creme;

150 gr. frisk laks
150 gr. Buko flødeost med dild og krydderurter
1 dl. cremefraiche 9 %
1 bundt frisk dild

Bund;

1/2 broccoli hoved
1 hel broccoli stok (stop madspild)
100 gr. friske spinatblade
4 æg
2,5 spsk. loppefrøskaller (Kan købes hos Bodylab, helsekost butikker og Netto)
1/2 tsk. salt
lidt peber

Fremgangsmåde;

Varm oven op på 180 graders varmluft. Vask spinatbladene godt og grundigt, så der ikke sidder jordrester på og rens dit broccoli hoved og med vand. Kom derefter spinat og broccoli hoved og stok i en blender, og slå æggene ned i blenderen. Blend grøntsagerne til en fin masse og hæld den derefter over i en skål. Tilføj herefter krydderierne og loppefrøskallerne lidt efter lidt, til massen bliver tyk.

Beklæd en bradepande med et stykke bagepapir og fordel massen med en dejskraber, så bunden er ca. 0,5 cm. tyk. Stil bradepanden i ovnen i 12 – 15 min. til den får lidt farve og er blevet fast i konsistensen.

I mens dejen bages, laver du din creme. Bland creme fraiche, flødeost og dild sammen i en skål. Skær laksen i fine små stykker og hæld den over i blandingen. Rør godt rundt og stil den på køl.

Når bunden er færdig, tages den af bradepanden og ligges til afkøling på en rist. Når bunden er afkølet smører du din creme på hele bunden og ruller den sammen på den lange side, og så er der gjort klar til servering! Du kan lave en dressing på dild, krydderier, hvidløg og cremefraiche til, at hælde ovenpå, og pynte med frisk dild.

Velbekomme!

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

 

Relaterede indlæg

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *