Indlægget indeholder et reklamelink
Granola med honning – en af mine morgenmads favoritter. Især på de travle dage, hvor morgenmaden skal gå hurtigt. Du kan spise din granola med mælk, på yoghurt, ovenpå en energibombe af en greenie og oven på din smoothie. Desuden kan du altid spise din granola som snack eller mellemmåltid. Jeg bruger også min granola med honning også ovenpå græsk yoghurt, hvis jeg laver små morgenmads anretninger i glas, til brunch i weekenderne.
Har du prøvet at lave din egen granola? Det er super nemt, det tager ikke særlig lang tid og du kan bruge alverdens korn, kerker, frø og nødder, som du har liggende i køkkenskufferne. Du undgår desuden, at ovenstående bliver dårlige, hvis du sjældent bruger frø og kerner. Og så får du i stedet en lækker granola ud af det. Du kan også bruge både korn, kerner, frø og nødder i grød. Om den er kold eller varm. Nedenfor finder du en super lækker opskrift, på en varm grød med nødder og chiafrø, og så indeholder den også peanutbutter og karamelliserede mandler.
Måske du også vil kunne lide; Hjemmelavet müsli med honning, bagte æbler med kanel, havregryn og mandler eller grød med nødder, peanutbutter og karamelliserde mandler
Sprød granola med honning, korn, kerner og nødder
Ingredienser
Granola;
- 55 gr. smør
- 5-6 spsk. akacie honning
- 1 knivspids fin salt
- 1.5 spsk. vand
- 100 gr. blandede nødder (jeg brugte hassel- pecan nødder og mandler)
- 80 gr. blandede frø og kerner (Jeg brugte solsikkekerner, sesamfrø, hørfrø og græskarkerner)
- 20 gr. afskallede hampefrø – Se link under opskriften
- 30 gr. kokos
- 100 gr. havregryn
- 2 tsk. kanel
- 50 gr. mørk chokolade
Smoothie – 2 glas;
- 2 dl. frosne brombær
- 1 dl. frosne hindbær
- 2 dl. letmælk eller plantemælk
- 2 stilke frisk citronmelisse
- 2 dl. koldt vand
- Lidt flydende sød – du kan også bruge friske dadler eller banan til at give sødme
Sådan gør du
Granola;
- Tænd ovnen på 175 raders over- og under varme
- Smelt smør, honning og vand i en gryde og hak nødderne groft, i mens det smelter. Når det er smeltet, hælder du nødder, korn og kerner, kokos, havregryn og kanel op i gryden og rører godt rundt, så det hele er godt fordelt
- Beklæd en bradepande med bagepapir og fordel granolaen derpå. Granoloaen skal bages i 15-20 minutter. Tag den ud og vend den hvert 5. minut, så alle sider får farve og ikke kun overfladen!
- Tag granolaen ud af ovnen og lad den køle ned på bagepapiret ovenpå en bagerist, så den kan blive sprød
- Hak chokoladen groft og bland den med granolaen, når den er kølet helt ned. Bland også gerne kokosflager og tørret frugt i, hvis du har det liggende
- Opbevar granolaen i et lufttæt patentglas for at holde granolaen sprød og lækker.
Smoothie;
- Hæld alle ingredienser i en blender og blend til konsistensen er lækker og cremet. Servér med sprød granola på toppen.
Du kan købe afskallede hampefrø hér (reklamelink)
Velbekomme!
Har du nogen anelse om hvor mange kalorier der er i? ☺️
Hej Nanna,
Nej, det har jeg desværre ikke. Men du kan nemt finde ud af det ved, at indtaste ingredienslisten i en kalorieberegner app 😀
God dag.
Venlig hilsen Mia