Pirogger med skinke og æg – en af mine favoritter til madpakken

Grove pirogger – et stykke brød med det lækreste fyld af æg og skinke i en creme, med massere af smag. Lette at lave og et hit hos de fleste! Madpakke favoritter som disse pirogger, er faktisk generelt et hit her hjemme. Jeg laver ofte både pølsehorn og pizzasnegle, som jeg har liggende i fryseren, til de nemme madpakker eller hurtige frokoster. Det er virkelig undervurderet. Hvis man laver en ordentlig stak, når man alligevel er i køkkenet, så har man sparet mange timer på, at kræse om madpakken til sig selv eller de små i hjemmet. Jeg er sikker på, at kærligheden til pizzasnegle, pirogger og pølsehorn, aldrig er noget man vokser fra.

Siden jeg gik i folkeskole og havde hjemmekundskab, hvor jeg første gang smagte pirogger, har det været én af mine madpakke favoritter. Jeg lavede dem tit sammen med min mor, da jeg var yngre, da de var et hit for hele familien. Især når vi skulle på tur, hvor vi skulle have madpakker med. Opskriften fra folkeskolen, har jeg desværre forlagt et sted, og faktisk har de ofte været på tale de seneste år, dog uden at være blevet lavet. Så nu har jeg bikset en ny opskrift sammen – nu på grove pirogger, med solsikkerkerner og speltmel – hvilket, efter min mening, kun gør dem bedre!

Måske du også ville kunne lide; svampede pizzasnegle eller pølsehorn med ketchup

Grove pirogger med skinke og æg

Grove pirogger med skinke og æg

Forb. tid1 time 45 minutter
Tilb. tid40 minutter
Ret: Pirogger
Keyword: Til madpakken
Antal: 10 store pirogger
Forfatter: Mia Lindholm

Ingredienser

Dejen;

  • 3 dl. lun let mælk
  • 50 gr. gær
  • 150 gr. magarine
  • 200 gr. speltmel
  • 600 gr. hvedemel
  • 1 M/L æg
  • 2 dl. solsikkekerner
  • 1 tsk. fin salt

Fyld;

  • 2 pakker skinke strimler med 220 gr. pr. pakke
  • 7 M/L æg (hvoraf det éne æg er til pensling)
  • 8 spsk. sød fransk sennep (kan bl.a. købes i Netto)
  • 300 gr. neutral flødeost
  • 2 bundt frisk purløg (jeg brugte desuden en rest basilikum)
  • Smag til med salt

Sådan gør du

Dejen;

  • Smuldr gæren ned i en lille skål og varm mælken op i mikroovnen til den er lun – ikke for varm, da gæren ødelægges og dejen hæver ikke. Hæld magarinen ned i skålen og rør rundt til gær og magarine er fordelt og opløst – du kan med fordel tilføje lidt revet gulerod i din dej
  • Hæld melet ned i din køkkenmaskine og rør godt rundt
  • Kom æg, solsikkekerner og salt ned i røreskålen og lad dejen stå under omrøring i ca. 10 minutter. Derefter samler du dejen med hænderne i røreskålen
  • Stil dejen til hævning et lunt sted, med et vita wrap og et viskestykke over. Lad dejen hæve i halvanden time. Lav fyldet i mens dejen hæver.

Fyld;

  • Kog 6 æg i 10 minutter, til de er hårdkogte og lad dem køle af i koldt vand
  • Hæld skinkestrimler, sød sennep og flødeost ned i en skål
  • Skyl dine purløg og klip dem i små stykker ned i skålen
  • Pil og hak dine æg ud i små stykker og hæld også dem ned i skålen – jeg bruger en æggedeler, hvor jeg vender ægget om to gange, så de deles igen, efter de er blevet til skiver – hér får du nogle fine små stykker
  • Rør fyldet godt rundt og smag til med salt og evt. mere sød sennep. Stil fyldet i køleskabet, indtil det skal bruges.

Piroggerne;

  • Når dejen er færdig med at hæve, deler du dejen i to stykker. Drys mel ud på bordpladen og på en kagerulle og glat dejen ud til den er 0,3 mm. tyk ca.
  • Tag en underkop eller en lille kage tallerken og læg den på dejen og skær forsigtigt rundt langs kanten, til du får de fineste runde stykker dej – jeg bruger en kage tallerken / lille frokost tallerken og mine pirogger blev ret store
  • Fortsæt til du ikke har mere dej og lig derefter dine cirkler klar på bordpladen – hvis de hæver yderligere, kan du rulle dem lidt ud
  • Læg 2 spsk. (hvis du bruger en mindre tallerken, så lig også mindre fyld i) fyld midt på dine pirogger og fold den ene kant ned over fyldet, til den anden side af dejen, så de danner en halvcirkel
  • Smør lidt æg langs kanten med en finger og mas siderne sammen med en gaffel ved, at trykke ned på den ca. 1 1,5 – 2 cm. ind mod midten (gerne 2, så de ikke åbner sig under bagning)
  • Når du har samlet piroggens sider, ligger du den over på en beklædt bradepande og pensler dem alle med et pisket æg
  • Bag piroggerne ved 210 graders over- og undervarme i 20 minutter – Hold øje med dem. Varmen varierer fra ovn til ovn. Bank på dem i bunden – når de lyder hult, er de færdige
  • Lad dem køle lidt af inden servering – efter opbevaring i køleskabet, varm dem i mikroovnen i 30 sek. ca. inden servering.

Velbekomme!

Grove pirogger med skinke og æg

2 thoughts on “Grove pirogger med skinke og æg | Madpakkeideer”

    1. Hej Margit,

      De kan sagtens fryses 🙂
      Jeg beklager det sene svar! Håber at du allerede har prøvet dig frem.

      Mvh. Mia

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.