Hakkebøffer i fad med flødesauce er en af mine favoritretter til koldt bord, når vi f.eks. holder julefrokost, påskefrokost, pinsefrokost osv. Min far laver altid en ny ret med flødesauce hvert år. Det kan både være mørbrad men også bøffer. Og det er SÅ lækkert. Denne ret – hakkebøffer i fad med cremet flødesauce bestående af champignons, rød peber og bløde løg, er både simpel og super lækker at lave. Og det er altid et hit når det kommer på bordet. Jeg har efterhånden lavet den nogle gange.

Måske du skal lave den til de kommende julefrokoster? Det kunne f.eks. være sammen i selskab med klassiske frikadeller. Udover at være god til frokoster med koldt bord, er det også bare en herlig hverdagsret. Jeg serverer gerne mine hakkebøffer i fad med kogte kartofler, cremet kartoffelmos eller ovnbagte kartofler og evt. en lækker salat. Det kunne også være stegt spidskål. Du kan med fordel servere chutney med rød peber og løg til. Det vil du ikke fortryde! Måske endda også syltede agurker eller syltede rødløg?

Hakkebøffer i fad – hvad kan du ellers tilføje i din ret?

Du kan også sagtens tilføje andre ingredienser eller undlade nogle af dem, hvis du ønsker. Du kan f.eks. også tilføje paprika, tomat, cocktailpølser eller krydrede chorizopølser i stedet for bacon. Men jeg synes at kombinationen af bacon, champignon og rød peber, giver en dejlig smag af salt, sødme og umami. En rigtig god balance til retten. Men det er kun din fantasi eller eventuelle ingredienser i køleskabet, som sætter grænser.

Måske du også vil kunne lide: Sprød grønkålssalat med appelsin | Dahl, indisk linsegryde | Krydret tomatsauce med kødboller | Chili con carne | Bagt pastaret med grøntsager, bacon, pølser og oksekød | Mexciansk gryderet | Farsbrød med kartofler, grøntsager og feta | Oksekød med kartoffelmos i fad | Kartofler i fad med oksekød, pølser og grøntsager

Hakkebøffer i fad med cremet flødesauce med champignon
Hakkebøffer i fad med cremet flødesauce med champignon

Hakkebøffer i fad med cremet flødesauce og champignon

Forb. tid45 minutter
Tilb. tid20 minutter
Samlet tid1 time 5 minutter
Antal: 4 personer
Forfatter: Mia Lindholm

Ingredienser

  • 600 gr. hakket oksekød
  • 4 hvide løg
  • 350 gr. champignon
  • 2 store, røde peberfrugter
  • 300 gr. bacon i tern
  • 140 gr. tomat puré
  • 750 ml. madlavningsfløde 15%
  • Grøntsager steges i olie og bøfferne i magarine
  • Krydres med salt og peber

Sådan gør du

  • Først former du bøfferne i ønskede størrelser og mængder og skærer grøntsagerne ud. Skær løgene i ringe og skær peberfrugterne (skal skylles) og champignonerne (husk at fjerne jord) i mindre stykker. Læg dem til side på på to tallerkner, til senere brug. En tallerken med løg, og en med champignons og peberfrugter
  • Steg baconen på panden, så de bliver svitset kort, i et par spsk. olie. De må ikke blive sprøde. Lad olien med smag af bacon, blive tilbage på panden. Det skal løgene bl.a. svitses i. Og læg så baconen til side på en tallerken
  • Steg løgene på samme pande, til de bliver gyldne og bløde. Steg peberfrugter og champignoner på en anden pande. På den måde mindsker du tiden i køkkenet
  • Når grøntsagerne er bløde, hælder du dem og baconen over til løgene, og hælder tomat pure i. Lad det stege et minut og tilføj derefter madlavningsfløde. Smag til med salt og peber. Stil blusset på niveau 7/9 (på mit komfur), til at starte med, så sovsen kan tykne – husk at røre i panden hele tiden. Derefter skruer du ned på 4/9, og hold øje med, at det ikke brænder på! Lad det stå og hygge sig, til det har en tyk og cremet konsistens. Husk at smage den til med salt og peber
  • Steg bøfferne i magarine og kom salt og peber på begge sider. Steg dem på den pande, hvor du stegte peberfrugterne og champignonerne. Så kan du have styr på grøntsagerne med saucen, i mellemtiden
  • Tænd ovnen på 180 graders varmluft
  • Når flødesaucen er blevet tyk og cremet, hælder du det op i et ildfast fad, lægger bøfferne ned oveni, og trykker dem en smule ned i saucen og sætter fadet i midten af ovnen i 20 minutter. Retten skal have en gylden overflade, når den er færdig.

Velbekomme!

Hakkebøffer i fad med cremet flødesauce med champignon

4 thoughts on “Hakkebøffer i fad med cremet flødesauce og champignon”

    1. Hej Kate,

      Ja, det kan du sagtens. Du kan med fordel lave den færdig om formiddagen og så sætte den tilbage i ovnen, inden du skal servere den. Den smager endnu bedre dagen efter eller nogle timer efter den er bagt. Smagene bliver kraftigere efter en tur i ovnen. Så ja, endelig lav den på forhånd! 😀

      Venlig hilsen Mia

    1. Hej Lotte,

      Ja jeg plejer at servere kogte kartofler til. Jeg er kæmpe fan af kartofler til denne ret. Men du kan sagtens erstatte dem med ris, bulgur, couscous, knuste kartofler eller kartoffelmos. Det hele går godt til. 🙂

      Mvh. Mia

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.