Haydari – en cremet tyrkisk dip af feta og bagte peberfrugter. Et super lækkert og cremet tilbehør til tapas, madvafler, grøntsagsstænger eller chips. Udover at den her dip smager helt fantastisk, så er den enormt nem, simpel og faktisk også ret billig at lave. Især fordi du kan spise den over flere dage, med forskellige slags tilbehør. Du kan også grille et par ekstra peberfrugter og lave bagte peberfrugter, som tilbehør til din haydari. Begge dele smager helt fantastisk!

Jeg brugte min haydari som smørelse på de her lækre vafler med spinat og broccoli og dagen efter, brugte jeg den som dip til mine gulerødder og agurker, jeg spiste som aftensnack. Du kan desuden også bruge den til meximad, samosa, falafel og andre lækre, krydrede og måske endda udenlandske retter.

Den kan sagtens holde sig i køleskabet i nogle dage. Du kan med fordel også bruge den som smørrelse på sandwichbrød eller dit rugbrød med lækkert pålæg ovenpå. Jeg er ret glad for kombinationen af haydari og grøn basilikumpesto, salat og kyllingepålæg.

Måske du også vil kunne lide; min hjemmelavede tzatziki

Heydari, Tyrkisk dip, Bagte peberfrugter, Dyppelse, Vafler, Grøntsager, Aftensmad, Sund mad, Nem mad, Mad inspiration, Grøntsagsvafler Heydari, Tyrkisk dip, Bagte peberfrugter, Dyppelse, Vafler, Grøntsager, Aftensmad, Sund mad, Nem mad, Mad inspiration, Grøntsagsvafler

Haydari | Dip af feta og bagte peberfrugter

Forb. tid5 minutter
Tilb. tid50 minutter
Samlet tid55 minutter
Antal: 6 personer
Forfatter: Mia Lindholm

Ingredienser

  • 2 store røde peberfrugter
  • 300 gr. feta
  • 1/2-1 tsk. rød karry pasta (Indian Taste)
  • 3 fed hvidløg
  • 1 bundt frisk persille
  • 2 spsk. olivenolie
  • 2 spsk. vand
  • 1 spsk. frisk citronsaft - kan undlades

Sådan gør du

  • Tænd ovnen på grill på det laveste niveau mit hedder 1/3 - husk at fjerne alle bradepander og riste fra ovnen
  • Skyl peberfrugterne og fjern kernehusene. Skær dem ud i 3-4 store stykker pr. peberfrugt og lig dem på en beklædt bradepande, med skrællen opad
  • Sæt bradepanden med peberfrugterne ind i ovnen på øverste rille og lad dem bage, til de får en helt sort overflade. Jeg gav mine 18 minutter - Hold øje med dem! Vores ovne varmer forskelligt!
  • I mens peberfrugterne bages skyller du persillen, skræller hvidløgene og dræner fetaen for væske, så det hele ligger klar til når det hele skal blendes sammen
  • Når skrællen på peberfrugterne er sort, tager du bradepanden ud af ovnen. Lig med det samme dine bagte peberfrugter ned i en frysepose og lad dem ligge der i 30 minutters tid. Derefter kan du nemt fjerne skrællen
  • Lig peberfrugterne uden skræl ned i en minihakker sammen med persille, hvidløg, rød karry pasta, olie og vand, og blend det sammen. Du kan selv vælge om du vil have en cremet eller lidt grovere konsistens. - Gem evt. lidt feta og persille og hak det kort sammen til sidst, hvis du gerne vil have en grovere konsistens
  • Smag evt. til med friskpresset citronsaft.

Velbekomme!

Heydari, Tyrkisk dip, Bagte peberfrugter, Dyppelse, Vafler, Grøntsager, Aftensmad, Sund mad, Nem mad, Mad inspiration, Grøntsagsvafler

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.