I går middags lavede jeg hjemmelavet hindbær/jordbær grød – noget jeg har spist meget, da jeg var lille, dog kun med jordbær, men til gengæld var de fra min mormor og morfars have. Om det bliver med friske bær eller ej, er dette stadig en fantastisk dessert! Den smager fantastisk og er nem at lave.Normalt plejer jeg at spise jordbær eller rabarbergrød med mælk eller fløde, men denne gang, skulle det være lidt anderledes. Jeg lavede den med 18% creme fraiche, hjemmelavet müsli og mynteblade.

Jeg har i længere tid gået og tænkt på at lave noget frugtgrød igen, så nu skulle det være! Jeg er især vild med kombinationen af det søde, det syglige og det knasende, i én. En rigtig sommerdessert, efter min mening. Det er egentlig rigtig nemt, det kræver kun 4 ingredienser at lave selve grøden, og derefter kan man jo bruge enten fløde, mælk, skyr eller creme fraiche ligesom jeg 🙂

Du skal bruge;

1 pose/bakke jordbær (optøede eller friske)
2 poser hindbær
1 dl Maizena jævning
Flydende sød
Creme fraiche
Müsli

Fremgangsmåde;

Hæld dine bær i en gryde med saft og bring det i kog. Lad det simre i 10 minutter og kom lidt efter lidt din jævning i grøden. Tag gryden af blusset og lad det køle af – når det er kølet ned, smages det til med flydende sød, efter behov. Når grøden er kølet helt af, hælder du skiftevis cremefraiche (eller andet) og grød, i en skål eller et glas. Jeg har toppet min dessert med friske jordbær, mynte og hjemmelavet müsli –  du finder opskriften hér.

Velbekomme!

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.