Hjemmebagte grov baguettes

Jeg elsker hjemmebag! Min mor bagte altid med min bror og jeg da vi var små, og jeg elskede det! Det er bl.a. især dér, at jeg har nogle af mine bedste minder. Det der med at lave og producere noget sammen, samarbejdet i det og det med at få lov til at testsmage osv. Jeg synes det var det fedeste, når min mor foreslog det, eller når hun bare var med på det, når min bror og jeg åbnede op for ideen. Jeg tror også at det er derfor jeg er så glad for at lave mad i dag – fordi jeg har været med til det i en tidlig alder, og fordi jeg fik en masse succesoplevelser, i mens vi havde det sjovt.Jeg lavede den anden dag de her lækre grov baguettes, med inspiration fra Fredsteds opskrift (du finder opskriften på deres app “Fredsted the”, som indeholder Earl Grey the. Jeg har som Fredsted, lavet det lidt groft af flere årsager. Både fordi det er bedre for kroppen, men også fordi jeg ikke bliver ligeså oppustet af det, som hvidt brød. Desuden synes jeg også at det smager 100 gange bedre og mætter meget mere. Faktisk er jeg ikke er så god til at spise helt hvidt brød, med mindre det er et specielt lavet brød med massere af smag, ellers køber jeg altid selv både groft brød, grove ris og grov pasta. Jeg kan selvfølgelig godt spise det, hvis jeg spiser ude, så er det ligesom bare det der bliver serveret. Men hvis jeg får valget mellem lyst og groft, tager jeg altid det groveste. Jeg kan godt lide selv at bage, også fordi når man selv laver det, er man selv herre overingredienserne. Du finder f.eks. heller aldrig sukker i mit hjem. Der er så mange andre gode og meget bedre alternativer til sukker, som gavner kroppen. Jeg vil sige jeg er blevet bedre til at lade tankerne falde på smagen, og ikke ingredienserne, når jeg spiser ude, i forhold til hvordan jeg førhen har reageret, når jeg har fået noget serveret – Det kan du læse mere om her. Det gør så meget mere ved oplevelsen, når jeg nu ikke har alle de tanker når jeg spiser ude – jeg har ligesom gjort op med mig selv, at det er en del af nydelsen og oplevelsen, at nyde noget god og lækker mad, uanset hvordan det er lavet. Det er smagsoplevelsen og selskabet der er vigtigt for mig.

De her baguettes er både gode til morgenmad, frokost og tilbehør til aftensmad. Det har en lille sødme fra honningen og theen, men det er ikke noget der er så gennemtrængende, så det kan kategoriseres under noget bestemt og udelukkes fra noget andet. Jeg brugte det til min aftensmad den anden dag, hvor jeg smurte kryddersmør på, hvilket var super lækkert!

Til 3 baguettes skal du bruge;

7 dl lunken vand
2 spsk. olie
1 dl. chia frø
4 små gulerødder / 2 store
300 gr. tangmel
100 gr. fuldkorns rugmel
400 gr. hvedemel
5 Fredsted Earl Grey breve
25 gr. Gær
1 spsk. honning
1 spsk. grov salt

Fremgangsmåde;

Kom vand, olie og honning i en skål og smuldr gæren i. Rør rundt og tilføj the, chiafrø, salt, tangmel og fuldkorns rugmel. Riv gulerødderne ned i blandingen og ælt. Når det er blevet en fast masse, æltes hvedemelet i, lidt efter lidt til det får en fast masse. Lad dejen hæve natten over i køleskabet. Dagen efter varmes ovnen op til 240 gaders varmluft (260 alm. ovn) og stil to bradepander i ovnen. Del dejen op i 3 og hæld hvedemel på bordet. Rul dine baguettes i den ønskede form og gør klar til bagning. Når ovnen er varm, tages den øverste bradebande ud og beklædes med bagepapir, den nederste bageplade kommer du 2 dl vand i. Skru herefter ned for ovnen på 200 graders varmluft. (230 grader ved alm. ovn) Lig dine baguettes på bradepanden og stil dem i ovnen i 30 min. Lad dem herefter køle af på en rist.

Velbekomme 🙂

Relaterede indlæg

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *