Jeg har ligget med feber og slem forkølelse med nysen, ondt i halsen og tør hoste, de sidste 3 dage. Jeg er ikke god til at ligge hjemme, uden at lave noget, og jeg blev henvist til min seng af mine kollegaer, så jeg måtte lytte, så jeg ikke smittede nogen af dem. Som sagt, er jeg ikke god til at ligge stille, så jeg gik i gang i køkkenet i går eftermiddags, og lavede disse lækre fyldte chokolader. Det er to år siden sidst jeg lavede nogen, hvilke var med peanutbutter og caramel, så nu skulle der nogle nye på programmet.Jeg har lavet 3 varianter; Marcipan, Salted caramel med cashew nødder og Chocolate hazelnut med hasselnødder. De er både nemme at lave, og så smager de fantastisk! Og så er der altså noget over, at lave sine egne snacks selv.

Du skal bruge;

150 gr. mørk mint chokolade (en anden kan også bruges)
1/2 dl. cashew nødder
1/2 dl. hasselnødder
Salted caramel zero topping (Bodylab)
Chocolate hazelnut zero topping (Bodylab)
50 gr. marzipan
Silikone eller plastik forme – De kan købes i de fleste hobbyforretninger

Du finder et link i bunden af min sidebar til Bodylab, hvor du kan købe de to Zero toppings  jeg har brugt i min opskrift. Der er desuden en masse andre toppings, at vælge imellem, hvis du har lyst til at prøve nogle andre smage, end dem jeg har anvendt.

Fremgangsmåde;

Varm halvdelen af chokoladen op i en skål, over et vandbad, til det smelter. Når det er smeltet tager du skålen af, dypper en teske i chokoladen og hælder den ned i dine forme. Jeg hælder altid fra alle sider og kanter, så jeg er sikker på, at chokoladen er godt fordelt. Hvis der er overskydende chokolade i bunden af formene, fjerner du det forsigtigt med en ske, så der er plads til fyldet. Når alle formene er dække til med chokolade, stiller jeg dem på køl i 5 min. I går stillede jeg dem udenfor, fordi temperaturen tilladte det. Desuden var der heller ikke plads i min fryser, og i køleskabet går det for langsomt, til en som mig, som er lidt utålmodig. I mellemtiden forbereder jeg nødderne, og hakker dem i små stykker, i mens chokoladen størkner.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Jeg har to gange 9 forme, så jeg delte de flydende op i 5 og 5, og 8 styks med marzipan. Jeg tog en lille klump marzipan og pressede den ned i de størknede chokolade forme, så der stadig var luft op til toppen, så det sidste chokolade kunne slutte pænt af og samle chokoladen i ét stykke. Hvis ikke der er plads til chokoladen til sidst i formene, skiller de ad, og vil ikke blive pæne. Så husk på det, når du hælder dit fyld i – der skal være plads i toppen til endnu et chokoladeovertræk!

I chokoladerne med den flydende midte, har jeg fordelt de hakkede nødder i formene, hvorefter jeg tilføjer min zero topping. Ved at gøre det i den rækkefølge, sikre jeg mig, at der er plads til begge dele, da toppingen, slutter sig rundt om nødderne. Bank forsigtigt pladen ned i køkkenbordet, så det bliver godt fordelt. På den måde, kan jeg også selv se, hvor meget plads til det sidste chokolade der skal hældes ovenpå.

Stil gerne formene i fryseren eller udenfor, hvis graderne er til det, inden du varmer den resterende chokolade, og hælder ovenpå. Det er ikke nødvendigt at de er på frys, men det gør at det er nemmere at arbejde med. Når jeg hælder chokoladen ovenpå, gør jeg det igen med en teske, fra siderne, hele vejen rundt og i midten til sidst. Jeg hælder det stille og roligt ned i formene, så jeg kan nå rundt i alle kanter, inden formen er fyldt helt op. Hvis jeg kun hælder chokoladen ned i den ene side, eller i midten, vil toppingen dele sig, og chokoladen vil ikke længere fungere som en bund.  Den skal nå hele vejen rundt. Så det er meget vigtigt at du er opmærksom på dette! De betyder ikke så meget ved dem med marzipan, da de er hårde i forvejen.

God fornøjelse, og velbekomme!

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.