Hjemmelavet jordbær iste – kan både slukke tørsten og serveres som en drink

Sluk tørsten i sommervarmen med en forfriskende og iskold iste. Denne lækre læskedrik kan slukke tørsten på de varme sommerdage, men du kan også servere den for dine gæster, som en skøn velkomstdrink. Iste kan laves på mange måder. Du kan bruge din yndlings te, yndlingssaft, yndlings citrus frugt og yndlings krydderurt, som du synes passer til dine smagskombinationer.

Det geniale ved hjemmelavet iste, udover at iste smager fantastisk og er super nemt at lave er, at du samtidig holder din væskebalance kørende, på de varme dage, hvor det måske er mere fristende at slukke tørsten med en iskold sodavand. Hér får du et super lækkert alternativ til den tørre hals.

Måske du også vil kunne lide; Iste med rabarber og hyldeblomst og jordbær iste med hyldeblomst og citron

Læskedrik Sommer Lemonade Te Lemonadedrik Hjemmelavet Jordbær Iste Fredsted Madblog Madblogger Mia Lindholm Blogger Odense Bloggers Fynske Influencers Blog Livsstilsblog Opskrift Opskrifter Madinspiration Drinks Drikkelse
Ingredienser – 2,3 liter hjemmelavet jordbær iste;

1,7 Liter kogende vand
8 breve af din yndlings te – jeg bruger altid te med frugtsmag. Hér brugte jeg jordbær te
4 spsk. honning eller rørsukker
Saften fra søde 2 appelsiner – citroner kan også bruges. Brug da mindre citron, da det er mere syrlig end appelsin
Din yndlings saftevand – jeg kan godt lide smagen af ribs, til jordbær. Smag isteen til når du hælder saften i. Læs evt. tip i bunden af indlægget
Frisk mynte
Isterninger

Fremgangsmåde;
  1. Kog vandet, hæld det i en gryde og lig tebrevene ned i vandet, og lad dem trække i vandet i 5 minutter
  2. Tag derefter brevene op af gryden og pres gerne væsken af brevene, ud i gryden, så den sidste smag afgives i vandet
  3. Hæld herefter honningen i gryde og rør rundt til den opløses. Lad vandet køle helt ned inden brug!
  4. Når teen er kølet, presser du appelsin saften ned i gryden, sier isteen, så den er helt fin og smager den til med den saft som du har valgt, og hælder det derefter over på to karafler eller flasker – Læs evt. tip i bunden af indlægget, inden du hælder saften i
  5. Når du serverer din iste, så kom isterninger i det glas du eller dine gæster skal drikke – Det er vigtigt så isteen ikke bliver vandet af isterningerne, hvis du serverer det i en karaffel – det er så ærgerligt, hvis du ikke drikker det hele

TIP; Hvis du vil variere smagen, så undlad at tilsætte saften i karaflen, men tilsæt det i stedet i glasset, sammen med isterninger og et par mynteblade, når du serverer din iste. Derved kan dine gæster også selv vælge hvilken smag de ønsker (hvis du selvfølgelig ligger inde med flere former for saft). Her kan både du og dine gæster desuden selv vælge, hvor koncentreret og sød isteen skal være.

Velbekomme!

Læskedrik Sommer Lemonade Te Lemonadedrik Hjemmelavet Jordbær Iste Fredsted Madblog Madblogger Mia Lindholm Blogger Odense Bloggers Fynske Influencers Blog Livsstilsblog Opskrift Opskrifter Madinspiration Drinks Drikkelse

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.