Jeg elsker müsli og faktisk generelt, bare toppings (!!), som de fleste nok har opdaget! 😉 Derfor synes jeg lige jeg vil dele en af mine tidligere opskrifter, som nu er forbedret med lidt andre ingredienser, med jer!
Når man laver sin egen müsli, er du selv herre over, hvad den skal indeholde, hvor sød den skal være og hvor store mængder du ønsker at lave. Jeg plejer at lave forholdsvis store portioner, da jeg bruger det til mange ting. Jeg bruger det bl.a. ovenpå yoghurt, smoothie, som erstatning for kammerjunker på min koldskål, til snacks med chokolade overtræk osv.
Du skal bruge;
1,5 dl havregryn
1,5 dl solsikkekerner (Finax)
1,5 dl hørfrø (Finax)
1,5 dl sesamfrø (Finax)
1,5 dl kokos (Urtekram)
2 dl mandler (halvdelen hakkes)
2 dl hasselnødder (halvdelen hakkes)
1 dl pekannødder (halvdelen hakkes) (kan undlades)
1 dl paranødder. (kan undlades)
2 spsk. kokosolie Kan købes hér
1/2 dl agave sirup (Urtekram)
1/2 dl Salty caramel zero topping Kan købes hér
2 spsk. Pure gold (kan undlades, hvis man ikke ønsker den alt for sød) Kan købes hér
Fremgangsmåde;
Svits alle ingredienserne på panden, med kokosolie og hæld derefter Agave sirup og Salty caramel topping over blandingen, så den dækkes. Rør derefter rundt i blandingen til siruppen har sat sig på din müsli, og fordel den så på en bageplade. Kom bagepladen i ovnen på 200 grader i små 10 minutter. Jeg plejer at kigge efter 5 min første gang, derefter vender og blandingen godt, og efterfølgende gør jeg det samme hvert 2. minut!
Tag det ud af ovnen, put pure gold på, så det kan smelte og lad det derefter køle af når det har fået den ønskede farve, og så er der müsli 😉
Du kan lave disse herligheder, ligeså snart du har lavet din müsli – jeg siger dig, det er et hit! // Indlægget indeholder affiliate links