Blomkålstoast uden mel, sukker og gluten. Dem spiste jeg mange af da jeg var i gang med mit vægttab, med gode resultater til en varieret kost, hvor jeg stadig følte at jeg kunne spise “normalt”, varieret og stadig få massere af grøntsager i min kost. Det er i hvert fald en rigtig god erstatning for de hvide stykker toastbrød, hvis man gerne vil have mere grønt og mindske indtaget af brød. 

Udover det, har vores krop godt af mange grøntsager. Hvorfor disse er fantastiske – især under vægttab. Så går du og savner dit hvide brød og syndige, hurtige frokoster? Så har jeg lavet de her lækre blomkålstoasts, som en super fin erstatning. De er desuden kalorielette og proteinrige.

De er en rigtig god erstatning for de almindelige toasts, vi i forvejen kender – som jeg har erfaret, at de fleste af os, ser som noget forbudt, pga. det hvide brød og smeltende ost. Så! Denne toast er lavet på blomkål og æg, som vores krop jo er vild med. Så disse skal du ikke være bange for! Du kan også spise disse toasts, hvis du spiser efter LCHF´s principper, men du skal være klar over, at den indeholder en del kulhydrater i form af blomkålen – så husk, at få godt med fedt indeni den.

Kan de fryses? De kan sagtens fryses. Men frys dem ned enkeltvis i en plastikbøtte, med mellemlægspapir mellem hver blomkålstoast. Så kan de nemt kan tages op enkeltvis, når du skal bruge dem.

Serveringsforslag til din blomkålstoast

Jeg spiser min blomkålstoast med kyllingepålæg og Cheasy ost for, at holde den så kalorielet som muligt – Som LCHF, kan du spise den med spegepølse /chorizo og en +45 ost. Du kan desuden også bruge dem som madbrød, i stedet for rugbrød, eller som pizzabund. Hvis du laver den som pizzabund forbages den i 10-15 min. og derefter påføres fyldet. Bag den derefter igen til pizzaens topping er færdig.

Kcal. i min færdige blomkålstoast: 

2 bradepander = 9 hele toasts

I en toast, bestående af 2 stykker blomkåls”brød”, 1 stykke Cheasy ost og 1 stykke kyllingebryst pålæg, er der omkring 124 kcal. Hvoraf størstedelen er protein, som kommer fra kød og æggene, som er en stor del af “brødet”.

De 124 kcal. er delt ud på 12 gr. protein, 7 gr. fedt og 3 gr. kulhydrater. 

Måske du også vil kunne lide: Stenalder knækbrød uden mel | Pølsehorn med spinat, solsikkekerner og groft mel | Svampede pizzasnegle med timian | Pirogger med skinke og æg | Nemme koldhævede gulerodsboller | Æggemuffins med skinke og kartoffel | Vafler med spinat og broccoli | Grove pølsehorn med kerner og ketchup | Luftige pestoboller med oregano og soltørrede tomater | Koldhævede grovboller med kerner og broccoli

Blomkålstoast
Udskriv
5 fra 1 stemme

Kalorielet blomkålstoast

Forb. tid15 minutter
Tilb. tid30 minutter
Samlet tid45 minutter
Ret: Frokost
Antal: 9 hele toasts
Forfatter: Mia Lindholm

Ingredienser

  • 800 gr. blomkåls hoved (stokken skal også bruges, dog uden bladene)
  • 8 M/L æg
  • 5 spsk. fiberHUSK med top KAN KØBES HÉR (affiliate link)
  • 1/2 tsk. salt

Sådan gør du

  • Varm oven op på 180 graders varmluft
  • Vask blomkålen godt og grundigt, så der ikke sidder jordrester på, og skær det ud i grove stykker, så det kan være I en blender
  • Blend blomkålen til en fin pure og hæld der over i en skål. Tilsæt lidt salt og smag på blomkålen og vurder hvor meget salt der skal i, inden du hælder æggene i. Husk at æggene gør saltbalancen mindre, og derfor vil blomkålstoastens færdige resultat være mindre salt, efter æg og fiberHUSK er kommet i dejen
  • Tilføj så fiberHUSK lidt efter lidt, og rør godt rundt med det samme, til massen bliver tyk. Pisk godt, så du undgår at fiberHUSKen klumper. Vend derefter æggene ned i skålen
  • Beklæd en bradepande med et stykke bagepapir og fordel massen med en dejskraber. Bunden skal være ca. 0,5 cm. tyk. Sørg så vidt muligt at gøre kanterne lige, så du kan få hele toasts, hvor der ikke lige mangler et hjørne dej
  • Stil bradepanden i ovnen i 15 min. til den får lidt farve og er blevet fast i konsistensen
  • Lad blomkålsbunden køle af på en rist i 5 min. med bagepapiret, så det bevarer formen. Skær så de ønskede størrelser ud til dine blomkålstoast, med et pizzahjul, og læg dem forsigtigt over på risten, så de kan køle af, uden bagepapiret. Bagepapiret giver kondens til brødet og gør dem bløde, hvilket vi gerne vil undgå
  • Herefter kan du lave din toast, som du plejer, med dit favorit pålæg.

Velbekomme

6 thoughts on “Blomkålstoast | Kalorielet grøntsagstoast på få ingredienser”

  1. Mega lækker opskrift…. Men lige et spørgsmål, kan de fryses..? Og hvor mange dage kan de tåle st ligge i køleskabet…?

    1. Hej Lene,

      Tusind tak skal du have. Det er jeg glad for at du synes! 😀
      Det kan de sagtens fryses – men læg et stykke mellemlægspapir imellem, så de ikke fryser sammen. På den måde kan du nemt tage den mængde op, som du skal bruge.
      De kan godt ligge et par dage i køleskabet :-).

      God jul!

      Venlig hilsen Mia

  2. 5 stars
    Hej Mia,
    De ser vel nok lækre ud, dem vil jeg prøve
    Er det loppefrøskaller eller den gule HUSK der skal i? Linket virker ikke mere, så jeg er lidt i tvivl.
    På forhånd tak!
    Mvh Dorthe

    1. Hej Dorthe,

      Tusind tak! De smager også herligt! Du kan bruge begge dele. Men prøv gerne den gule husk, som der anbefales til bagning 😀
      God bagelyst!

      Mvh. Mia

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.