Kalorielette gulerodsboller – Hvem kan ikke lide sådan en lækker lun bolle morgen, middag, eftermiddag eller aften? Jeg kan spise hjemmelavede boller på alle tider af døgnet! Jeg ved simpelthen intet bedre, end min mors ellers mormors hjemmelavede bagværk! Især deres boller! Mmh! Amen jeg er i himlen, når først de går i gang! Jeg kan selvfølgelig ikke spise boller til alle ugens måltider. Det tror jeg heller ikke min krop vil have godt af i længden. Selvom boller med smør, sukker og hvedemel jo smager helt fantastisk! Så jeg har forsøgt mig med mine egne og sundhedsforbedrede boller.

De her kalorielette gulerodsboller indeholder en del mindre kalorier, i forhold til de normale lyse boller, som vi kender. Det gør de da jeg har brugt Husk og pofiber, som egner sig ekstremt godt til bagværk. Husk at gemme gulerodsjuicen. Den smager både dejligt alene, men især også hvis du lige juicer nogle friske æbler og frisk ananas. Jeg laver bl.a. disse kalorielette gulerodsboller, når jeg har juicet, Pulpen er nemlig super god i bagværk eller gryderetter, og så er der ingen grund til ikke at bruge hele den fantastiske grøntsag, når nu man er i gang.

Måske du også vil kunne lide; Koldhævede boller med squash og kerner | Grove gulerodsboller | Pesto boller med oregano og soltørrede tomater | Koldhævede boller med kerner og broccoli

Du skal bruge – 6 styks;

Pulpen fra 1/2 kg. juicede gulerødder
1 dl. fuldkornsmel
1 dl. grøn HUSK – Køb det hér {reklamelink} – du kan godt bruge udelukkende pofiber, i stedet for begge. MEN! For hver spsk. HUSK du bruger skal du bruge 1/2 dl. pofiber
1 1/2 dl. pofiber – Køb det hér {reklamelink}
4 håndpiskede æg
2,5 dl kogende vand
1,5 spsk. kardemomme
1 tsk. salt
2 tsk. bagepulver
2 spsk. citronsaft
1 dl. havregryn

Fremgangsmåde;

Først blander du alle de tørre ingredienser i en skål. Derefter tilsætter du din pulp og rører godt rundt i blandingen. Herefter hælder du citronsaft, æg og kogende vand i blandingen. Det skal gå stærkt, da de tørre ingredienser hurtigt absorbere de våde, og så bliver det sværere at røre rundt! Stil massen på køl i 10 min. og form derefter til boller. De bages i ca. 40 min på 175 graders varmluft, nederst i ovnen. Jeg toppede mine boller med solsikkekerner.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.