Kartoffelpizza er, efter min mening, uden tvivl den bedste pizza!

Den et let og har en fantastisk smag. For mange, lyder den måske kedelig, med de få ingredienser, og når den samtidig er uden kød. Men det er den virkelig ikke! Den er fuld af smag og kant! Den er desuden super nem at lave.

Jeg laver den gerne i weekenden, hvor der skal kræses ekstra meget, og jeg serverer den også gerne for mine gæster. Jeg er sikker på, at den også er super god hvis du ligger med tømmermænd søndag aften 😉

Måske du også vil kunne lide; Pizzasneglekage med pepperoni og ost eller Svampede pizzasnegle

2 store kartoffelpizzaer – Du skal bruge;

Pizzadej;

50. gr. gær
5 dl. lunken vand
1 spsk. sukker
3 spsk. olie
700 gr. hvedemel
300 gr. fuldkornsmel
1 tsk. salt

Topping;

1 stor bagekartoffel
1 stort glas grøn basilikums pesto
1/2 plante frisk timian
1/2 plante frisk rosmarin (den ene kan også erstatte den anden, så du kun bruger en krydderurt)
5 fed hvidløg
1/2 dl olie
2-3 stk. mozzarellabøffer (dem som ligger i lage, i en lille pose)
1 tsk. salt

Ekstra; du kan også komme løgringe eller andet på din pizza

TIP; Hvis du på forhånd ved, at du ikke kan spise alle pizzaerne, så kan du rulle dejen ud, hælde pesto eller min favorit topping på en kødpizza, som du finder opskriften på hér og bage den i ovnen, kun med pesto eller tomatblanding, og fryse den ned. Så er den klar til brug en anden dag, hvor maden skal være færdig på under 30 minutter. Den skal bare stå på køkkenbordet og tø i 5 minutters tid, inden den toppes med dine favorit pizzaelementer og så skal den bages til den er sprød og lækker

Fremgangsmåde;

  1. Smuldr gæret ned i en røreskål og hæld det lunkne vand i. Opløs gæren og tilføj sukker og olie
  2. Tilføj derefter melet lidt efter lidt, og tilsæt først saltet når melet er kommet i skålen. Lad maskinen ælte dejen i 10 minutters tid, til dejen bliver lind og lækker
  3. Læg dejen over i en oliesmurt skål og lad den hvile et lunt sted i 60 minutter, med husholdningsfilm over. Det gør, at dejen nemt udvikler sig og ikke får en tør overflade!
  4. I mens dejen hæver, river du kartoflerne tynde på et mandolinjer og hæld dem derefter i en pose med olie, salt og presset hvidløgene
  5. Skyl krydderurterne og hak dem i små stykker og kom dem ned i posen med kartoflerne. Lad dem ligge og hygge sig indtil de skal bruges, så kartoflerne kan trække smag – Blandingen skal være godt fordelt, så der er olie, salt, hvidløg og krydderier på kartoflerne
  6. Når dejen er hævet, hældes den ud på bordpladen, som er drysset med lidt mel og rul den så ud med en kagerulle
  7. Forvarm ovnen på 225 graders varmluft, med et bagestål (reklamelink) inde i ovnen – det er bagestålet der giver dig den sprøde bund! Især også hvis du skal lave surdejsboller og surdejsbrød. Hvis du ikke har bagestål kan en varm bradepande også anbefales. Men bagestålet giver altså det ultimative bedste brød og boller generelt.
  8. Læg pizzadejen over på et stykke bagepapir og fordel pestoen på pizzadejen
  9. Læg kartoffelskiverne rundt på pizzaen, så pestoen er dækket til
  10. Skær mozzarellaen i tynde skiver og fordel dem på pizzaen
  11. Læg nogle ekstra krydderurter på toppen og slide bagepapiret med pizzaen, over på en bradepande og slide det derefter over på bagestålet i ovnen – Pizzaerne skal bages hver for sig. På den måde får du sprøde bunde og en lækker skorpe. Husk altid at bag den næste pizza på samme varme bagestål!
  12. Skru nu ned for ovnen til 210 grader og bag pizzaerne i 20 minutters tid – eller til osten har fået den ønskede farve. Varm igen ovnen op til 225 grader ved næste bagning. 

Velbekomme! 

Lækker og sprød kartoffelpizza Grov bund Fuldkornspizza Fuldkorn Krydderuter Timian Romarin Kartoffel Mozzarella Hjemmelavet Finax Mia Lindholm Blog Blogger Aftensmad Opskrift

2 thoughts on “Lækker og sprød kartoffelpizza med krydderurter og grov bund”

    1. Hej Karina,

      Du kan sagtens bruge andre kartofler til din pizza ☺️

      Venlig hilsen Mia

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.