Knasende og sprøde græskarkerner og kikærter

Så er der endnu en snack du kan blive svært afhængig af, på bloggen. Denne gang er det; Knasende og sprøde græskarkerner og kikærter

Jeg lavede dette lækre græskarkerne- og kikærtemix, igen den anden dag. Du kan snildt bruge dem som snacks til dine gæster, ligesom hvis du ville sætte en skål peanuts på bordet. Udover at de er perfekte til snacks, bruger jeg dem også ovenpå mine salater. Og synes, at det giver en smag, når de her sprøde, krydrede herligheder, bliver blandet sammen med noget, som har en basisk, syrlig eller sød smag. Jeg er også typen der altid skal have peanuts ovenpå min salat, når jeg får salatbar på en restaurant. Det gør altså noget ved smagsoplevelsen, når den bliver piftet op med noget saltet og knasende.

Det er en snack jeg efterhånden har lavet mane gange, da de hurtigt bliver spist. Jeg bruger dem både som topping, men især også som snacks, når jeg får lyst til noget lækkert, hen ad aftenen. De smager fantastisk og desuden er græskarkerner sundt for din krop. Ydermere er der kun knap 120 kcal. pr. 100 gr. i kikærter. Hvilket jo betyder, at man sagtens kan spise en håndfuld eller to, med god samvittighed. Dog skal du huske på at der er en del kalorier i græskarkernerne. Hvilket er derfor jeg kun bruger maks. 1 dl, i mine mix.

Første gang jeg lavede ristede kikærter, lavede jeg kun en enkelt dåse, anden gang to, og nu laver jeg kontinuerligt 3 dåser hver gang. Det tager for lang tid at lave, i forhold til hvor hurtigt de bliver spist. Desuden er det bare rart at have en snack stående, så man ikke overvejer andre muligheder. Det kender vi jo alle sammen 😉

1 portion – Du skal bruge;

1 dåse kikærter
1/2 dl. græskarkerner (Finax.dk)
Lidt stødt chili
1 knivspids salt
3 spsk. olie
2 spsk. sigtet speltmel (Finax.dk)
2 spsk. Sweet & Sticky krydderi – jeg har købt mine i Tyskland

Du kan bruge alle dine yndlings krydderier, hvis du ikke ligger inde med ovenstående, eller hvis du ønsker en helt anden smag.

Fremgangsmåde;

  1. Åben dåsen og hæld kikærterne over i en si
  2. Sørg for at så meget overydende væske som muligt væk fra kikærterne
  3. Fold en masse stykker køkkenrulle ud som underlag og hæld kikærterne ud på køkkenrullen og dæk dem til, med endnu et lag køkkenrulle ovenpå
  4. Tænd ovnen på 220 grader
  5. Lad dem ligge i 10 min og dup dem af
  6. Hæld dem ned i en 2 liters pose med de resterende ingredienser og ryst posen godt – Tip; sørg for at der er lidt luft i posen, tag fat om toppen og drej posen rundt. På den måde bliver posen fyldt op med luft, og du kan rigtigt ryste din pose, så alle ingredienserne bliver blandet sammen.
  7. Beklæd en bradepande med bagepapir og hæld posens indhold ud på bagepladen
  8. Fordel kikæter og græskarkerner godt, så de så vidt som muligt ikke hænger sammen
  9. Stil dem i midten af ovnen og giv dem 30 – 45 minutter, alt efter hvor sprød du gerne vil have dem
  10. Hold øje med dem, og vend dem hvert 15. minut. Efter de 30 minutter, vender du dem hvert 5 minut
  11. Når de er færdige, køles de af på en bagerist og så er de klar til brug

// Indlægget er sponsoreret af Lahme Kommuikation og Finax.dk

Jeg ligger stor vægt på god mad, med massere af smag, og som ikke nødvendigvis behøver at betyde, at du skal bruge hele din dag i køkkenet. Derudover har jeg en svaghed for søde sager, som jeg som oftest finder en løsning på, at gøre sundere. Jeg håber at du finder hvad du søger, eller bliver fristet af mine opskrifter.

Du er meget velkommen til, at kontakte mig på min mail, hvis du har spørgsmål eller ønsker et samarbejde; mialindholm@hotmail.dk.

Relaterede indlæg