Lækre koldhævede grovboller med kerner og broccoli, som både er gode til morgenbordet eller frokosten
Friskbagte boller er altid et hit her hjemme, både fordi de kan spises til alle dagens måltider, men også bare fordi, hjemmebag altså bare smager bedst. Jeg lavede nogle lækre hvede gulerodsboller i weekenden, som blev et kæmpe hit til morgenbordet og faktisk også som burgerbolle til aftensmaden. Jeg har derfor lavet endnu en opskrift på lækre boller, som er en tand sundere, mere nærende og mættende. De er både med fuldkorn, 3 forskellige slags kerner og broccoli.
Brug (rest)grøntsager i din mad
De forskellige kerner der er i bollerne, giver en rigtig god smag og samtidig mætter de godt. Jeg bruger ofte grøntsager i min mad, da jeg synes at fuldkorn, kerner og grøntsager går rigtig godt sammen. Grøntsager giver generelt en god fugtighed i bagværk, men ved at bruge grøntsager i bagværk med fuldkorn, bliver resultatet alt mere luftigt og fugtigt. Udover det, er det en god måde at få flere grøntsager ind sin kost, og samtidig stopper du madspild, hvis du bruger så meget af dine råvarer som mulig. De feste jeg kender, smider altid stokken ud, når de har brugt hovedet på deres broccoli, fordi mange ikke overvejer, at den altså kan ruges i både madlavning og især bagværk. Husk det næste gang du spiser broccoli, blomkål, spidskål mm. 😉
6 store / 8 små boller – Du skal bruge;
30 gr. gær
3 dl. vand
1 tsk. salt
1 dl. solsikkefrø
1/2 dl. hørfrø
1/2 dl. sesamfrø
1 broccoli stok
1 spsk. oliven olie
100 gr. fuldkorsmel
300 gr. hvedemel
Fremgangsmåde;
- Smuldr gæren ned i en skål / køkkenmaskine
- Hæld vandet ned i skålen og rør rundt for at opløse gæren og tilsæt derefter melet
- Ælt dejen ved jævn hastighed (gerne maskine) i 20 minutter. Jeg satte min Kenwood på niveau 4.
- Når din dej er æltet, hælder du kernerne, salt og den revne broccolistok i skålen og ælter dem sammen med dejen i et par minutter
- Dejen skal være lidt sej og klæberig (skal gerne hænge lidt fast i fingrene)
- Smør skålens sider med olie og kom husholdningsfilm over skålen. Stil den i køleskabet i 12 timer
- Dagen efter tager du skålen ud af køleskabet og lader dejen “vågne” i en times tid
- Beklæd en bageplade med bagepapir og tænd ovnen på 250 grader
- Drys lidt mel ud på bagepladen så bollerne kan bevæge sig og bevare sin hævning
- Tag en ske, gør den våd og grav ned i skålen, tag en klump dej op og lig den på bagepladen (undgå at have yderligere kontakt med bollerne, da de mister deres luftighed hvis de æltes)
- Gentag til der ikke er mere dej tilbage i skålen (husk at skeen skal være våd hver gang)
- Lad bollerne hæve yderligere i 20 minutter på bordpladen, inden de stilles i ovnen
- Bag bollerne på 250 gader i 15-20 minutter, til de har en sprød skorpe (bunden skal være hul når du banker i bunden af bollerne)
- Lad bollerne køle af på en bagerist, inden de spises
Tip; Når du skal spise bollerne de efterfølgende dage, så giv dem 20 sekunder i mikroovnen. Så bliver de bløde og lune.
// Finax produkter er tilsendt grundet ambassadørskab
De skal helt sikkert prøves! Hvor mange gulerødder tror du man skal erstatte broccolistokken med? 🙂
Er i øvrigt vild med dine opskrifter (y)
Kh. Christina
Hej Christina.
Du kan sagtens erstatte den med to mellem str. gulerødder
Tusind tak, det er jeg virkelig glad for at høre! ☺️
God weekend!
Kh. Mia
8. Dagen efter tager du skålen ind og lsd’er dejen “vågne” i en times tid
Hvor skal skålen ind og hvad er lsd’er?
Hej Charlotte.
Jeg kan se at jeg har overset din besked – det beklager jeg!
At vågne betyder, at den skal ind i stuetemperatur og begynde at arbejde, så den ikke er kold, når den kommer i ovnen.
“Lsd”, er simpelthen en trykfejl – det skulle stå lader.
Dejligt at du skriver og gør opmærksom på småfejl!
God dag! 🙂
Vh. Mia