Kylling m. tomatsovs, frisk spinat pasta og fyldte squash

Jeg er typen der ikke er så vild med kedelige kyllingebryster, med mindre de er fyldt eller overtrukket med et eller andet lækkert, som gør dem saftige og smagsfulde. Derfor laver jeg som oftest kylling i ovnen, og gerne underlår fordi de altid er møre og våde i kødet – Med mindre du selvfølgelig skamsteger dem. Desuden passer de sig selv i ovnen, og de får det lækreste skind! Det er en af mine favoritter! Desuden får du også dine grøntsager på en lidt mere lækker måde her 😉

Kylling;

1000 gr. kyllingeunderlår
300 gr. champignons (tag 4 champignons fra)
10 fed hvidløg
2 dåser hakkede tomater
1/2 lille dåse tomatpure (del med den du bruger til dine squash)
1 dl. vand
Krydderier, salt og olie fra Nordisk tang

Fremgangsmåde;

Hæld olie i bunden af en bradepande og hæld derefter de hakkede tomater og vand ovenpå, og rør rundt. Skræl hvidløg og skær champignonerne i skiver. Lig kyllingerne på bradepanden og kom champignons og hvidløg rundt om. Krydder derefter hele din bradepande med de ønskede krydderier, så alt for smag. Stil bradepanden i ovnen i 1 times tid ved 200 graders varmluft.

Fyldt squash;

2 squash
1/2 lille dåse tomatpure
150 gr. revet light ost
15 cherry tomater
1 pakke peperoni

4 store champignons

Fremgangsmåde;

Skyl og skær dine squash over på langs og giv dem lidt salt. Fjern midten med en teske og kom tomatpure i. Kom peperoniskiver ovenpå. Skær cherrytomater midt over og lig dem ovenpå peperonien. Hæld til sidst ost og krydderier på toppen. Fjern stokken fra dine champignons og giv dem lidt salt – hæld derefter ost og krydderier ovenpå og giv både squash og champignons 15 – 20 min i ovnen – når der er gået 40 min af kyllingens tid, så det hele kan blive serveret på samme tid.

Når pastaen er kogt og vandet er siet fra, hældes den sovs som kyllingen ligger i, ovenpå pastaen – Super lækkert og nemt!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.