Kyllingefrikadeller med grøntsager, krydderurter og feta – en ny opskrift der er blevet et kæmpe hit her hjemme! De her kyllingefrikadeller er så lækre og fugtige og har en virkelig dejlig smag af krydderurterne. Jeg synes at frikadeller bliver ekstra lækre, når der tilføjes grøntsager og krydderurter i. Det giver kyllingefrikadellerne en dejlig smag og så bliver de dejligt fugtige.

De er super nemme at lave, da grøntsagerne, feta og krydderurterne faktisk bare skal blendes sammen og vendes med de resterende ingredienser. Du kan med fordel lave en stor portion, så der er til fryseren. Det gør jeg gerne, når jeg generelt laver frikadeller. Så tager jeg dem op i portioner, til en hurtig omgang aftensmad eller til en rugbrødsmad. Du kan desuden finde min opskrift på klassiske frikadeller hér.

Grøntsagsrige kyllingefrikadeller til hele familien

Udover at det selvfølgelig er win, at man får ekstra grøntsager i sin mad, så er de her kyllingefrikadeller især gode til børn. Både dem som er glade for grøntsager og dem der ikke er. Min kæreste var så vild med dem, at han tømte fadet og måtte hente nogle ekstra frem, som ellers skulle have været til fryseren. På trods af, at jeg havde serveret mange! Og jeg må indrømme at det også er nogle af de bedste kyllingefrikadeller jeg har lavet. Det kan altså noget at komme krydderurter i sin fars. Selv min datter på 8 måneder kan lide dem. Jeg serverede mine kyllingefrikadeller med grov spaghetti og en cremet avocadocreme. Jeg nok få skrevet opskrift ind i et blogindlæg. Den SKAL I bare prøve!

Måske du også vil kunne lide nogle af mine andre opskrifter med kylling; Dahl, indisk linsegryde med kylling og tzatziki | Kylling i stegeso med grøntsager og kartofler | Ovnbagt kylling med kartoffelmos | Thai gryderet med kylling, grøntsager og kokosmælk | Ovnbagte kyllingedeller med mozzarella | Paprikagryde med kylling og quinoa | Pastaret med flødesauce, grøntsager, bacon og kylling | Cæsar salat med kylling og bacon | Kylling i karry med grøntsager og kokosmælk

Kyllingefrikadeller med grøntsager, krydderurter og feta
Kyllingefrikadeller med grøntsager, krydderurter og feta
Kyllingefrikadeller
Udskriv
5 fra 3 stemmer

Kyllingefrikadeller med grøntsager, krydderurter og feta

Forb. tid30 minutter
Tilb. tid30 minutter
Antal: 30 frikadeller
Forfatter: Mia Lindholm

Ingredienser

  • 450 gr. hakket kyllingekød
  • 1 stort løg
  • 1 stor gulerod
  • 1/2 squash
  • 1/2 bundt frisk persille
  • 1/2 bundt frisk basilikum
  • 200 gr. feta
  • 2 dl. finvalsede havregryn
  • 3 M/L æg
  • 2 tsk. let mælk
  • 1 tsk. salt
  • Smages til med peber

Andet;

  • Rigeligt magarine til stegning

Sådan gør du

  • Blend løg, gulerod, squash og krydderurter i en minihakker. Mos fetaen groft med en gaffel og bland det sammen med kyllingefarsen, i en skål. Hæld havregryn, æg, mælk, salt og peber i
  • Rør det hele godt sammen og stil derefter farsen på køl i 20 minutter
  • Varm en pande op på 7/9 og hæld rigeligt af magarine på panden. Lav en enkelt frikadelle og smag om farsen mangler salt eller peber, inden du laver de resterende frikadeller
  • Form de sidste kyllingefrikadeller med en våd ske og læg dem ned på panden. Husk at gøre den våd hver gang, så farsen slipper skeen og får en flot form
  • Steg kyllingefrikadellerne til de bliver gyldne og gennemstegte.

Velbekomme!

Kyllingefrikadeller med grøntsager, krydderurter og feta

9 thoughts on “Kyllingefrikadeller med grøntsager, krydderurter og feta”

  1. 5 stars
    Vanvittigt gode!!!

    Jeg stavblendede grøntsagerne.

    Lukas 8 mdr. elsker dem og manden spiste en del i erkendelse af at de faktisk var gode

    Ikke tørre, heller ikke dagen derpå.

    1. Hej Charlotte,

      Ih det er jeg glad for at høre! Min datter elsker dem også!
      Haha! Min kæreste endte i præcis samme situation, som din mand 😀
      Tak for dejlig feedback og flotte stjerner!

      Rigtig god pinse. 😀

      Venlig hilsen Mia

    1. Tusind tak, Bodil! Det er jeg glad for at du synes! Dejligt at du laver mine opskrifter 😀
      God sommer!

      Venlig hilsen Mia

    1. Hej Pia,

      Tusind tak! Det er jeg enormt glad for at høre! 😀 de er nemlig rigtig gode og svampede. Min bedre halvdel var også positivt overrasket 😀

      Mvh. Mia

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.