Har du smagt sådan en lækker og cremet spinat smoothie før?

Jeg laver dem lidt forskelligt fra gang til gang, alt afhængig af, hvad jeg har i køleskabet. Nogle gange består de mest af frugt og andre gange, som i dag, mest af grønt.

Denne smoothie kaldes også greenie, og min erfaring er, at folk bliver lidt afskrækket af både farven, men også når de hører hvilken kombination de skal til at drikke. Men det er der ikke grund til! Der er en mening med, at det er så populært. Desuden er jeg meget påpasselig med hvad jeg spiser og drikker – det skal altså smage godt, ellers rører jeg det ikke! Man smager ikke grøntsagerne, undtagen ingefæren hér. Jeg har også lavet nogle andre mere frugtige versioner, som du finder under kategorien “Smoothies”, hvis du er mere til det.

Smagene kompenserer hinanden rigtig godt, og en smoothie som denne, er desuden god, til både morgenmad eller frokosten. Den kan laves dagen før, og hvis du har travlt så Kan den sagtens komme med i tasken. Hvis ikke du har smagt en greenie før, synes jeg at du skal prøve det af. Jeg er sikker på, at det bliver et hit.

Du skal bruge;

2 håndfulde frisk økologisk spinat
1/2 avocado
1 dl banan yoghurt
1 håndfuld citron melisse
Ingefær (du kan selv justere kraften her – pas på med at komme for meget i, i starten. Du kan altid tilføje lidt mere)
1 dl sojamælk (vanilje og calcium)
1/2 lime
Et par isterninger

Fremgangsmåde;

  1. Skyld spinaten godt og grundigt, for at fjerne jordbakterier
  2. Skræl ingefæren, skær avocadoen ud og vrid limen ned i en blender
  3. Hæld spinat, og resterende ingredienser op i en blender, og blend til den bliver cremet
  4. Skræl ingefæren og tilføj lidt efter lidt i smoothien og blend igen, til den får den ønskede kraft

Sådan en spinat smoothie kan både drikkes eller spises i en skål med topping. Sådan spiser jeg som oftest min når den indeholder mere frugt, så er der en god undskyldning for, at ta´ topping på 😉 Men når der er flest grøntsager i, som hér, drikker jeg den.

Velbekomme!

Spinat smoothie

2 thoughts on “Lækker og cremet spinat smoothie”

  1. Hej Mia
    Jeg synes at den får en mærkelig farve hvis jeg laver den dagen før hvilket formentlig skyldes avocadoen. Jeg bruger 1/2 banan i stedet for yoghurt og juice i stedet for soya. Giver det mening ift farven? Hjælp 😉

  2. Hej Dina,

    Det kan sagtens skyldes avocadoen og bananen, de er to elementer som begge hurtigt får en anden farve – det skal jeg ikke kunne sige. Måske juicen kan have en påvirkning? 🙂
    Måske du kan prøve, at lave den uden de to førnævnte elementer og evt. lyn blende den om morgenen, hvori du tilføjer både banan og avocado. 🙂

    Mvh. Mia

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.