Smoothiebowl med bær og topping, er et hit her hjemme! Det er efterhånden en af de slags morgenmad, som jeg har sat tænderne i, flest gange. Det er der flere grunde til. Du kan komme alle dine yndlingsfrygter i, og du kan endda komme grøntsager i din smoothie, uden det kan smages. Jeg kan godt finde på at komme rødbede eller spinat i min smoothiebowl, hvis jeg vil have lidt grønt i, så det ikke er ren frugt. Vi skal jo huske at variere vores grønt 😉
Men også bare fordi de smager fantastisk godt! Syrligheden og sødmen udgør virkelig en lækker morgenmad, snack eller dessert, for dens sags skyld. Desuden er det super nemt at lave.
I dag, bestod min smoothiebowl udelukkende af frugt, da jeg hverken havde spinat eller rødbede. Jeg har dog altid fryseren fyldt med forskellig frossen frugt. Toppingen er en masse lækkerier fra Urtekram, Bodylab, og frisk frugt. En god kombination af frugt og gode fedtstoffer fra cashewnødderne og chiafrøene.
Ingredienser | 1 stor smoothiebowl
1 dl. jordbær
1/2 dl. hindbær
1/2 dl. blåbær
1 dl skummetmælk (du kan også bruge mandelmælk, havremælk, kokosmælk mm.)
1 dl Cheasy yoghurt (i dag brugte jeg den med mango og passion – alle kan bruges)
1 spsk. Flydende sød
Topping;
Usaltede cashewnødder
Muesli med Dates & Coconut
Tørret mango
Ristede kokosflager
Incabær
Chiafrø
Hindbær
Jordbær
Havtorn
Du finder opskriften på min Iskaffe hér
Fremgangsmåde;
- Kom bær, mælk, flydende sød og yoghurt i en blender
- Blend til den har en cremet og lækker konsistens
- Smag den til med sødmiddel og gør den tyndere ved at komme mere mælk i
- Når du synes den har den rette konsistens og sødme, hælder du smoothien over i en skål
- Kom derefter med din yndlings topping på
Simpelt og lækkert – især her til sommer. Velbekomme!
Hvor ser den bare lækker og appetitlig ud! Mums!
Tusind tak, Christina!