Lækkert og friskbagt pestobrød med ost | Hjemmebagt brød

Lækkert og friskbagt pestobrød med ost

I går havde jeg taget en fridag, så jeg lavede et lækkert og friskbagt pestobrød med ost, til aftensmaden. I denne uge, har jeg endelig adgang til en køkkenmaskine, og så skal det altså også udnyttes! Jeg bagte derfor både dette lækre pesto brød med grøn pesto og ost, og så lavede jeg også mine første fastelavnsboller. Jeg er stor fan af brød i alle afstøbninger, dog spiser jeg det ikke så tit, da jeg helst vil spise det som er hjemmebagt, og fordi jeg endnu ikke har fået en køkkenmaskine i hjemmet, synes jeg ikke, at det er ligeså sjovt at bage, så jeg må tænke mig til det lækre brød. Vi spiste dette lækre brød til aftensmaden, som bestod af spaghetti squash med lækker fyld i – perfekt tilbehør til en grønsagsret.

Du skal bruge;

40 gr. gær
2 dl. mælk
1 spsk. zero
2 spsk. olie
1/2 tsk. salt
200 gr. hvedemel (Finax.dk)
100 gr. spelt mel (Finax.dk)
150 gr. Revet ost
1 glas grøn pesto
1 æg (til pensling)

Fremgangsmåde;

  1. Smuldr gær ned i en skål eller en røremaskine
  2. Varm mælken op, til den er lun og hæld den i skålen, så gæren opløses
  3. Tilsæt Zero, salt og olie og hæld melet lidt efter lidt i skålen, i mens du rører rundt ved mellem hastighed
  4. Dejen skal æltes godt igennem – gerne mere end 5 minutter
  5. Når dejen er let og smidig, sættes den til hævning, et lunt sted, med et viskestykke over, i 1 time.
  6. Når tiden er gået, slår du dejen op, ruller den ud på bordpladen, drysset med mel, og ruller den ud med kagerulle
  7. Dejen skal være på størrelse med en bradepande og den skal kun være et par mm. tyk
  8. Hæld et glas pesto ud på dejen (du kan også lave din egen basilikumspesto – se opskrift hér)  og smør den ud, så hele dejen er godt dækket (undtagen 1 cm rundt i siderne så den kan holde sammen)
  9. Fordel osten ud over hele dejen
  10. Rul dejen sammen (på den lange side) til en roulade og lig den over på en beklædt bradepande
  11. Flæk dejen på langs med en kniv, men så den ene ende stadig hænger sammen!
  12. Sno dejen, som skulle du lave en fletning – fra side til side
  13. Saml dejen sammen til én, og kom lidt vand i mellem lagene, så den holdes sammen under hævning
  14. Stil dejen til hævning i 1 time yderligere

Bagning;

  1. Tænd ovnen på 225 grader
  2. Pensl begge ender og  rundt omkring på rouladen, hvor der er synlig dej
  3. Sænk temperaturen til 175 grader, når bradepanden sættes ind
  4. Bag brødet i små 20 minutter. Pas på at pestoen ikke brænder på

 

Jeg ligger stor vægt på god mad, med massere af smag, og som ikke nødvendigvis behøver at betyde, at du skal bruge hele din dag i køkkenet. Derudover har jeg en svaghed for søde sager, som jeg som oftest finder en løsning på, at gøre sundere. Jeg håber at du finder hvad du søger, eller bliver fristet af mine opskrifter.

Du er meget velkommen til, at kontakte mig på min mail, hvis du har spørgsmål eller ønsker et samarbejde; mialindholm@hotmail.dk.

Relaterede indlæg