Grove pølsehorn er altid et hit – om man er barn eller voksen. De er altid gode at have liggende i køleskabet eller i fryseren, til både til madpakken, hvis du skal på en længere køretur eller hvis du er på farten og skal have en hurtig frokost.

Jeg laver altid en ordentlig stak grove pølsehorn, så jeg kan ligge halvdelen af dem i fryseren, til de dage hvor jeg f.eks. gerne vil have en nem og hurtig aftensmad. Det samme gør jeg, når jeg laver pizzasnegle. Det er altid rart at have liggende. Især når man har børn. Så er det nemt for både dig eller dit barn, at tage et pølsehorn op, når sulten melder sig. Og så smager de jo bare hamrende godt. Jeg har valgt at komme kerner i mine og lave dem til grove pølsehorn, så de bliver mere mættende. Desuden smager både korn og kerner jo virkelig godt. Du kan også tilføje nogle grøntsager i dine pølsehorn. Jeg tilføjer gerne gulerødder, squash eller spinat mine.

Faktisk er det også ret populært med pølsehorn eller pizzasnegle til børnefødselsdage, til bryllupper, konfirmation eller barnedåb. Der hvor der kommer børn, som ikke spiser det samme som de voksne. De er nemme at håndtere og børnene kan sagtens tage et pølsehorn i hånden, i mens de går ud og leger. Vi kender alle de børn, som sjældent spiser noget, eller i hvert fald meget lidt, fordi de hellere vil ud og lege end, at sidde til bords med voksne 😉 Hér er 3 forskellige bud på grove pølsehorn for, at gøre dem lidt sjovere for de små sjæje.

Måske du også vil kunne lide mine; svampede pizzasnegle med frisk timian og pizzasnegle med oregano og soltørrede tomater eller Grove pirogger med skinke og æg
Grove pølsehorn

Lækre grove pølsehorn med kerner og ketchup | 3 forskellige slags

Forb. tid1 time 30 minutter
Tilb. tid1 time
Keyword: Til madpakken
Antal: 26 pølsehorn
Forfatter: Mia Lindholm

Ingredienser

Dejen;

  • 30 gr. smeltet smør
  • 5 dl. lun let mælk
  • 50 gr. gær
  • 1 spsk. akacie honning
  • 2 tsk. salt
  • 250 gr. sigtet speltmel
  • 1 dl. solsikkekerner
  • 1 dl. hørfrø
  • 500 gr. hvedemel
  • 26 små pølser – svin eller kylling
  • 1/2 dl. sesamfrø til pynt
  • 2 M/L æg til pensling
  • Ketchup – hvis du vil have det inde i dine pølsehorn

Tip;

  • Jeg serverer mine pølsehorn med ketchup og sød fransk sennep til at dyppe dem i

Sådan gør du

Dejen;

  • Smelt smørret i en gryde, hæld mælken i gryden og varm den op. Lad mælken køle af, til den er fingervarm
  • Smuldr gær ud i skålen i en røremaskine og opløs gæren. Hæld derefter honning og speltmel i skålen og rør det godt rundt. Derefter tilsætter du salt, solsikkekerner, hørfrø og hvedemel lidt efter lidt. Ælt dejen til den er glat og smidig
  • Spray eller smør siderne af skålen med olie. Beklæd skålen med vita wrap og stil dejen til hævning i 5 kvarter et lunt sted, med et viskestykke over
  • Når dejen er hævet, drysses hvedemel ud på bordpladen og dejen hældes ud. Rul dejen ud med en kagerulle til den er 1/2 cm tyk.
    Grove pølsehorn

Stjerne pølsehorn;

  • Beklæd en bradepande, så den er klar til pølsehornene
  • Læg pølsen på dejen og skær 9 rektangler – det skal passe med, at pølsen kan ses i enderne af den korte side, når den rulles sammen
  • Rul den korte ende ned af den lange og læg lukningen ned mod bordpladen
  • Skær 4 snit i pølsehornet, så pølsen er skåret helt over, i mens dejens bund stadig hænger sammen
  • Hér tager du fat om pølserne og snoer dem forsigtigt hver i sær, en halv omgang rundt om sig selv – det kan godt være kompliceret indtil man finder teknikken, så prøv dig frem
  • Læg pølsehornene på en beklædt bradepande og lad dem hæve i 30 minutter. Pensl med æg og drys sesamfrø på toppen inden bagning
  • Bag pølsehornene ved 180 graders varmluft i 12 – 15 minutter, til de er gyldne.
    Grove pølsehorn

Snoede pølsehorn;

  • Skær 8 lange og tynde strimler på 1 cm. der er 3 gange så lange som pølsen Læg den ene ende på toppen af pølsen og sno dejen rundt om sig selv
  • Derefter snoer du den rundt om pølsen og slutter af med, at komme enden ind under dejen – hvis du har snoet den stramt, så læg den pølsehornet på enden, så den ikke går op
  • Læg den på en beklædt bradepande og lad dem hæve i 30 minutter. Pensl med æg og drys sesamfrø på toppen, inden bagning
  • Bag pølsehornene ved 180 graders varmluft i 12 – 15 minutter, til de er gyldne.
    Grove pølsehorn

Almindelige pølsehorn med ketchup;

  • Skær 9 trekanter ud (Hér må bunden gerne være lidt længere end pølsen – trekanterne må gerne være lange som et pizza slize)
  • Hæld en stribe ketchup langs bunden af trekanten og lig en pølse derpå (kan undlades). Rul dejen over pølsen og op mod spidsen, til du får et fint rullet pølsehorn
  • Læg pølsehornene på en beklædt bradepande og lad dem hæve i 30 minutter. Pensl med æg og drys sesamfrø på toppen inden bagning
  • Bag pølsehornene ved 180 graders varmluft i 12 – 15 minutter, til de er gyldne.

Velbekomme!

Grove pølsehorn med kerner | 3 forskellige slags

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.