Lækre, friskbagte gulerodsboller

Lækre og luftige gulerodsboller med speltmel og havregryn

Disse lækre og luftige gulerodsboller med speltmel og havregryn, er efter min mening et must i weekenden, eller til madpakken. Faktisk generet  bare et lækkert brød, som man kan forkæle sig selv med. Her foretrækker jeg helt sikkert hjemmebag, og laver man en større portion, kan de med fordel bruges til madpakken eller fryses ned til weekenden efter.

Du skal bruge;

300 gr. hvedemel
100 gr. Havregryn
100 gr. Speltmel
3 dl. Lunkent vand
2/3 del gær
1 tsk. honning
1 dl græskarkerner
1/2 dl solsikke kerner
1/2 dl hørfrø
1 tsk. salt
1 spsk. Olivenolie
160 gr. revet gulerod

Fremgangsmåde;

  1. Smuldr gæren i en skål
  2. Hæld lunken vand i skålen med gæren og rør rundt med hånden, til gæren opløses
  3. Hæld honning, salt og gulerod og fortsæt med at røre rundt med hånden
  4. Hæld lidt efter lidt havregryn, speltmel og hvedemel i skålen, og rør rundt i cirkulære bevægelser
  5. Når alle ingredienser er blandet godt sammen, og dejen stadig er små fugtig, sættes den til hævning
  6. Lad dejen hæve et lunt sted, med et viskestykke over skålen i 5 kvarter
  7. Når tiden er gået, tager du en røreske og griber ned i skålen, tager en skefuld dej og ligger den med det samme på en bageplade (uden at røre mere ved den, så den holder sig luftig)
  8. Lad bollerne hæve yderligere 20 minutter på bagepladen
  9. Tænd ovnen på 200 grader og lad bollerne stå i ovnen i 15-20 minutter (en huskeregel er, at bollerne skal lyde hule, når du banker i bunden på dem – og så er er færdige)
  10. Lad bollerne køle af på en rist

Velbekomme!

 

Relaterede indlæg

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *