Savner du lidt lækkert til madpakken? Så er de her lækre pesto boller være at prøve!

De her lækre boller er fyldt med smag og friske krydderurter, og så er de dejligt bløde og luftige indeni. De har en super lækker skorpe, som hverken er for blød eller hård, og så smager de bare fantastisk! De kan både spises med smør, dit favorit oplæg, men også helt uden noget. Den indeholder en masse lækre og overkommelige ingredienser – Det er faktisk lidt som, at sætte tænderne i en pizza. Bortset fra at den ikke snasker ud over det hele 😉

Hjemmebag er altid bedst! Især fordi man kan eksperimentere med alverdens smage og ingredienser. Jeg elsker min mors og mormors bagværk, og jeg har altid gerne siden jeg var lille, kunne gøre kunsten efter. Men jeg tror jeg er havnet lidt mere i min fars fodspor hér. Min mor og mormor er verdensmestre i, at lave mad som vi kender det. Deres mad og bagværk er fyldt med nostalgi, og det elsker jeg dem ekstra meget for!

Men min far, og jeg selv, kan godt lide, at eksperimentere med de ingredienserne vi bruger i vores madlavning. Hvilket også er derfor, der ofte kommer nogle lidt mere spændende opskrifter ud på min blog, end feks. almindelige boller, som alle efterhånden har en opskrift på. Bevares, almindelige boller smager fantastisk! Men jeg kan godt lide at man får åbnet øjnene op for nye smagskombinationer osv. Så her i huset bliver smagsløgene sat på prøve, hvilket jeg synes er det der gør det ekstra spændende, at stå i et køkken.

Når vi nu snakker om hjemmebag og at jeg elsker at stå i køkkenet og udvikle opskrifter. Så er det faktisk også noget tid siden, at jeg har delt en opskrift med jer. Og det er der en grund til. Men det må i høre på et senere tidspunkt, hvor jeg føler mig klar til det.. Hér får i en opskrift!

Lækre boller med pesto, soltørrede tomater og frisk oregano

Opskrift til 12 – 15 pesto boller

Du skal bruge; 

40 gr. gær
6 dl. lunkent vand
1 lille glas rød pesto
1/2 glas soltørrede tomater i olie
1 stor revet gulerod
1 1/2 dl solsikkekerner
1 pose revet cheddarmix (blandet ost)
500 gr. Tipo 00 mel / alm. Hvedemel
300 gr. Ølandshvedemel (fuldkorns hvedemel kan også bruges)
1 1/2 tsk. salt
3 spsk. Krydderier efter eget ønske
1/2 – 1 bundt frisk oregano (alt afhængig af, hvor kraftig du ønsker smagen)

Fremgangsmåde;

  1. Smuldr gær ned i en røreskål, tilsæt vand og rør rundt til gæren opløses
  2. Tilføj først hvedemelen og rør blandingen rundt, til melen er blevet til dej
  3. Skyl oreganoen, pil bladene fra stilken og kom dem ned til dejen
  4. Tilsæt derefter salt, krydderier, soltørrede tomater (hæld det meste olie af), ølandshvedemel, solsikkekerner, og riv så guleroden og kom den i skålen
  5. Lad køkkenmaskinen ælte dejen i 20 minutter ved hastighed 3-4, så bliver bollerne dejligt luftige
  6. Når dejen er æltet færdigt kommer du vitawrap over og stiller den i køleskabet i minimum 12 timer

Dagen efter;

  1. Tag dejen ud af køleskabet og lad den “vågne” i en time
  2. Gør to bageplader klar, beklædt med bagepapir
  3. Drys hvedemel ud på bagepladen og gør klar med en ske, som hele tiden skal være våd, så du nemt kan arbejde med din dej
    ! Sørg for ikke at mase eller massere dejen, da lufthullerne vil gå tabt!
  4. Grib ned i skålen, med den våde ske, og tag en portion dej med op (dejen er stadig fugtig)
  5. Lig “klatterne” på bradepanden og lad dem hæve i yderligere 20 minutter
  6. Tænd ovnen på 250 grader og stil bagepladen i ovnen i 20-25 minutter. (Det er meget forskelligt fra ovn til ovn, hvor hurtigt bollerne er færdigt – bank med fingeren på bunden af bollen, hvis den lyder hul, er den færdig)

Lækre boller med pesto, soltørrede tomater og frisk oreganoLækre boller med pesto, soltørrede tomater og frisk oregano

// Mel og kerner er tilsendt af Finax.dk og Lahme Kommunikation, grundet ambassadørskab 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.