Mango smoothie bowl med chiapudding

En smoothie eller smoothie bowl er for mig, noget af der lækreste at starte dagen med. Det er dejligt friskt, sødt og så smager det bare fantastisk! Det gode ved en smoothie er, at den kan drikkes hurtigt, hvis man skal hurtigt ud af døren. Hvor en smoothie bowl kan nydes, og så kan den toppes med alle dine yndlings toppings, i stedet for, at skulle spise det ovenpå en simpel yoghurt. På den måde får du også noget ekstra frugt ind i din hverdag. Du kan desuden også komme grøntsager i din smoothie – prøv min lækre greenie med banan og spinat

Jeg er storforbruger af frossenfrugt – jeg køber det hver eneste uge, og når der er tilbud, køber jeg gerne 6 – 10 poser, så fryseren er fyldt op. Især med blandet frugt, mango, ananas og havtorn, da det er de færreste butikker der har dem. Desværre! Mango er en af de lækreste former for frugt, som spiser. Jeg elsker mango!

Alt frugt og friske bær, er faktisk generelt bare et hit hos mig. Ved at mikse de forskellige frugter og bær, kan man lave alverdens smagskombinationer, og det er sjældent at en smoothie smager af det samme hver gang – med mindre der er på mål, hvilket denne smoothie bowl fortjener!

Smoothie;

150 gr. frossen mango
100 gr. ananas (gerne frossen)
1 dl. frossen havtorn
3 dl. økologisk mango passion yoghurt
2 dl. skummetmælk
1 tsk. goji powder superfoods goji powder – kan købes hér
Flydende sød

Chia pudding;

5 spsk. chiafrø
1/2 dl. skummetmælk
1 dl. Kokos skyr yoghurt

Topping;

Müsli med dadel (Urtekram – tilsendt)
Ristede kokosflager (Urtekram)
Dine yndlings frugter og bær jeg brugte en blandet pose frosne bær, friske hindbær og brombær fra min brors have
Frossen havtorn

Fremgangsmåde;

  1. Hæld chiafrø, skyr og skummetmælk ned i en skål
  2. Rør godt rundt til chiafrøene er fordelt godt rundt
  3. Stil den i køleskabet natten over, så den er klar til om morgenen

Dagen efter;

  1. Kom mango, ananas, havtorn, 1 tsk. flydende sød, yoghurt og skummetmælk ned i en blender og blend til den er helt flydende
  2. Smag til med flydende sød, hvis du ønsker den mere sød, eller kom frisk lime eller citronmelisse i, hvis du ønsker den mere syrlig
  3. Hæld smoothien i to skåle, kom chiapudding på toppen og fordel derefter den ønskede frugt og topping på toppen af smoothien

Velbekomme! 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.