Min vej til et sundere liv og et varigt vægttab

Det bedste jeg nogensinde har gjort for mig selv, er at komme i bedre form (bevares, rund er også en form ;-)) og fylde min krop med mad der giver næring og energi til kroppen 💁🏼. Kender du det, med at man er faldet i kagebøtten og tankerne går “så kan det også bare være ligemeget?” Eller “jeg kan lige så godt tage en cheat day nu jeg er i gang” eller “jeg begynder fra på mandag og så har jeg lige hele weekenden til at spise af, inden den står på kur”???☝🏼️Sådan havde jeg det for 3 år siden.. Dr var altid en “god” undskyldning for at spise noget usundt, holde en hyggedag, og vente nogle dage med den stramme kur!

Det foregik sådan at jeg var på kur i nogle dage, og så faldt jeg hurtigt i med begge ben, fordi der ligesom var noget der manglede i min kost. Jeg faldt i gang på gang. Fordi.. Når jeg gik på kur, udelukkede jeg nogle ting fra min kost, jeg tvang mig selv til at spise eller gøre nogle ting som jeg ikke nød f.eks at spise, fordi jeg vidste at det var det, kroppen havde brug for at smide det overflødige fedt. Jeg gjorde det ikke fordi jeg synes det var sjovt. Tværdigmod! Jeg hader ikke selv at kunne bestemme hvad jeg skal have at spise, jeg hader ikke selv at kunne bestemme hvilken form for motion som jeg ønsker at lave den pågældende dag! Jeg er meget impulsiv og jeg skal kunne spise hvad der passer mig! Det var så her jeg valgte at se realiteten i øjnene.. Jeg duer ikke til at være på kur. Og det tror jeg faktisk ikke jeg er den eneste der er? Kur er noget man er på i en periode. Hvorfor? Jeg tabte mig 12 kg på 3 måneder da jeg var yngre, og da de 3 måneder var slut, var kuren jo også slut. Og hvad skete der så? Ja så tog jeg hele lortet på igen… Jeg valgte derfor at sige fra den ene dag til den anden, for knap 3 år siden, at ligge min kost om. Alt mad var til rådighed, jeg skulle bare se realistisk på maden og tænke, er det virkelig sundt for mig? Har du virkelig lyst til det eller brug for det? Gavner det din krop? For ja, hvis jeg får af vide at noget er forbudt at spise, så skriger min krop efter det!! Så hellere se på det jeg ikke burde spise og sige, det ligger lige der, jeg kan spise det hvis jeg har lyst til det. Men har jeg virkelig lyst eller er det fordi det ligger foran mig? Den snak har min bedste veninde og jeg tit haft med hinanden. Vi er heldigvis gode til at vende og dreje tingene med hinanden, inden vi gør noget der er knap så “smart” som vi vil fortryde bagefter.

Det er i min optik i orden at spise usundt i ny og næ. Men der skal sgu ikke gå sport i den! 😅 Derudover behøver alt “lækkert spise”/ snacks heller ikke at være usunde. Man får stadig samme tilfredshedsfølelse (jeg gør hvertfald) selvom man spiser en smoothie, en kage der er lavet på sundere råvarer, snacks der ligner små chokolader osv osv. Det er følelsen af at få noget sødt og noget som man ikke er vant til at få i sin daglige kost. Det kalder jeg ren selvforkælelse 😋👏🏻 Det er kun fantasien der sætter grænser og man har det endnu bedre med sig selv, efter man har drukket en smoothie og spist et par daddelkugler, frem for at kværne en cola og en Cocio i mens man har haft hænderne i chokoladeæsken. Så kan man gemme chokoladen, brunsvigeren og sin kakao hygge til når man er til fødselsdag. Det gjorde jeg, og jeg skal sige jer, det hjalp! Jeg tabte mig 12 kg de første 2,5 måneder. Og jeg tvang ikke mig selv til noget. Jeg spiste hvad jeg havde lyst til (med måde!) og jeg fandt en form for motion, som jeg havde det godt med. Små skridt, er også med til at give resultater i det lange løb! 💪🏼 Jeg startede faktisk først med at ændre min kost og senere tilføjede jeg den ekstra motion, udover gåture med hunden. For mig var det vejen frem at ændre sine daglige rutiner stille og roligt ☺

Det er blevet en vane for mig at træne. Jeg elsker at træne! Mad – jeg elsker mad! Jeg elsker at være kreativ og eksperimenterende 😋. Mad skal være flot at se på, smage dejligt og gerne være anderledes end det vante man er vokset op med. Det må gerne være let, nemt og lækkert, og andre dage tage 3 timer at lave, alt afhængig af, hvad man nu skal. Jeg har lært mig selv, at tilpasse det hele i min hverdag, og det er nu gået hen at blive hverdags rutiner! Der er aldrig en hel dag hvor jeg spiser ulækkert fra morgen til aften. Jeg får altid flere sunde måltider indimellem de mindre sunde ting jeg kan finde på at spise. For ja, jeg spiser også usundt. Jeg er sgu også bare et menneske! Og det er helt okay, så længe man kan styre det! Det handler om at se realistisk på de nye rutiner man skal vende sin krop til. Lad det ske stille og roligt, så kroppen ikke får et chok over at alt pludselig er anderledes. Så skal det hele nok gå! 😛

Husk også at når du er nede i netto og har proppet en Mars bar ned i kurven, så revurder lige en sidste gang, inden du stiller dig i kø til kassen, om du virkelig har lyst til den chokolade bar, eller om det bare var fordi den lige lå foran dig, at den røg ned i kurven 😉

Relaterede indlæg

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.