Indlægget indeholder reklamelinks
Morgenmads æggewraps på den helt simple og nemme måde. Et super godt bud på en kalorielet, proteinrig og lækker morgenmad på få ingredienser. Du ligger formentlig allerede inde med flere af ingredienserne, hvis ikke dem alle sammen? Det er i hvert fald nogle generelle basis varer, som jeg altid har i mit køkken. Måske du også har. I så fald kan du nemt smække en nem og sund morgenmad sammen, som stadig smager syndigt. Især med de forskellige toppings på.
Nu hvor det er blevet sommer og varmt udenfor, skifter jeg altid min grød ud med en lettere og friskere morgenmad, som ikke er for varm eller en der fylder meget i maven. Jeg laver som oftest smoothies (se tidligere indlæg), sunde pandekager, yoghurt med topping eller morgenmads æggewraps, som disse. Jeg er stor fan af de ting man kan få til at smage forskelligt, på trods af at det jo er det samme man spiser. Det handler bare om hvad man putter i og den topping, som man putter ovenpå 😉
Måske du også vil kunne lide: Æggemuffins med serrano og ost | Æggemuffins med skinke, kartoffel og forårsløg | Sunde vafler med banan | Stenalder knækbrød uden mel | bagte æbler med kanel og havregryn | Hjemmelavet müsli med honning | Sprøde vafler med vanilje | surdejs boller med sprød skorpe og svampet midte | Grød med karamelsauce | Cremet morgenmads greenie med spinat, grønkål og banan
Opskrift til én morgenmads æggewrap;
Du skal bruge;
2 æg
1 spsk. mælk
1 lille knivspids salt
1 tsk. kardemomme
1 tsk. kanel
Tilføj gerne et par dråber sødemiddel eller lidt honning for sødme – ellers kan sødmen komme fra toppingen
Tip; Hvis du kun ligger inde med den ene af krydderierne, bruger du bare den dobbelte mængde af den.
Ekstra;
Toppings (Se udvalget her)
Zero topping (Se udvalget her)
Fremgangsmåde;
-
- Varm en pande og smelt 1/2 tsk. kokosolie (smagsneutral olie kan også bruges)
- Pisk ingredienserne rundt i en skål og kom herefter æggemassen på panden, så den er fordelt over det hele
- Steg din morgenmads æggewrap ved svag varme og vend når den slipper panden
- Imens den steger færdigt, så forbereder du toppingen – Du finder de forskellige smagsvarianter under billederne
- Tag pandekagen af panden og smør den med valgte topping.
Smørelse og topping;
3 spsk. skyr og 1 dl. frosne blåbær. Vend og mas blåbærrene, så farven trænger igennem og tilføj lidt flydende sød. Smør herefter massen ud på wrappen, rul den sammen og pynt med friske blåbær inden servering 😋👌🏼
Smørelse og topping;
3 spsk. skyr, 1/2 scoop White chocolate rasberry protein pulver (køb her) og en håndfuld bær. Rør blandingen rundt, smør på wrappen, rul den sammen og skær den ud. Toppet med crisps, granatæble, friske blåbær og mørk chokolade.
Smørelse og topping;
3 spsk. skyr, 1/2 scoop Ulitmate chocolate & hazelnut protein pulver (køb her), og 1 spsk. crunchy proteinella (køb her). Rør blandingen rundt, smør på wrappen, rul den sammen og skær den ud. Toppet med friske blåbær, granatæble, mørk mint chokolade, frysetørrede hindbær, hasselnødder og zero topping med hazelnut smag (køb her) – Helt gennemført! 😉
Velbekomme!