Mugcake med flydende hvid proteinella midte

Se lige de her kager! De har taget 3 minutter og lave, og de er slet ikke usunde! Kage til morgenmad? Hvor lækkert er det ikke lige!? De laves faktisk næsten på samme måde, som når jeg laver protein havregrød – som jo rigtig mange spiser båd under vægttab og muskelopbygning, da det jo er en god og nærende morgenmad. I stedet for at lave det i en gryde og komme bananerne ovenpå, så har jeg i stedet most alle ingredienserne sammen, puttet det i en kop og kommet det i mikroovnen. Og voila, så er der kage på under 5 min, fra du tager ingredienserne frem, til du sidder og mæsker dig i  herlighederne! 😉

Du skal bruge;

1/2 moden banan
1 lille tsk. bagepulver
1 dl havregryn
1/scoop Chocolate peanut butter protein pulver (køb her)
1 lille knivspids salt
15 dråber Zero drops med karamel (køb her)
1 æg
1 spsk. mælk
Hvid Proteinella (køb her)

Fremgangsmåde;

Mos bananen med en ske i en skål og tilføj havregryn, bagepulver, æg og proteinpulver. Rør godt rundt og kom karameldrops, salt og mælk i skålen. Når det er blevet en god flydende masse hælder du det ned i to kopper, som kan tåle varme. Derefter putter du dem i mikroovnen i 1 min. Når tiden er gået tager du kopperne ud og skærer et hul i midten af begge kager og kommer 1 1/2 spsk. proteinella ned i hullet. Derefter kommer du dem i mikroovnen igen i 30 sekunder, til kagen har sat sig, og så kan du tage den ud med en ske, så proteinellaen ikke flyder ud. Jeg serverede mine med kakaonibs og friske mynteblade.

Velbekomme!

// Isteen i baggrunde finder du her

 

Relaterede indlæg

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *