Bagværk, kager og desserter, OPSKRIFTER

Nem og sukkerfri kanel kage

Jeg har aldrig været den store tilhænger af kage, før jeg tabte mig – men det skal jeg love jer for, er vendt! 😉 især når man selv kan lave alverdens lækre kager, som ovenikøbet er sukkerfrie, proteinrige og smager mindst lige så godt! Vigtigst af alt, man kan tillade sig at tage to stykker uden at skulle løbe 10 km for at forbrænde dem!

Jeg har derfor lavet denne lækre kanel kage, da jeg har været i København nogle dage, med fødselsdag, hygge osv. Hvor jeg ikke rørte deres sukkerfyldte kager! (Stærkt af mig! ;-)) Så der skulle også lidt lækkert til mig, men på den sunde måde 😉 det behøver ikke være kedeligt at spise sundt! Og det behøver bestemt heller ikke at være usundt, at hygge sig med kage og snacks. Ernæringsforbedringer er vejen frem for mig!

Du skal bruge;

3 modne bananer
1 dl havregryn
2 spsk kanel
3 æg
1 scoop vanilje protein pulver
1 stor tsk bagepulver
Lidt salt

Sæt ovnen på 180 grader. Mos bananerne groft med en gaffel, bland de resterende ingredienser i og rør rundt med gaflen. Hæld massen ned i en form og sæt kagen i ovnen i 15 – 20 min. Tag kagen ud og lad den køle helt af, inden topping kommes på.

Creme;

250 gr creme fraiche 9%
2 spsk sukrin
1/2 bakke jordbær skåret i stykker

Rør creme fraiche og sukrin sammen, til det har den ønskede sødme. Put derefter jordbær på kagen, og så er den klar til servering.

Relaterede indlæg

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.