Spise guide – Phi Mo – Thai cuisine

image

Phi Mo, er en Thailandsk restaurant, liggende midt i hjertet af Odense C, nærmere Vestergade 98. Dette er anden gang jeg er inde på Phi Mo og spise, og det er virkelig lækker og velsmagende mad. Udover deres lækre mad, har de et rigtig fint lokale, med en hyggelig atmosfære, og mulighed for at sidde højt til bords, som ser lidt mere stilet ud, i den ene ende af restauranten.Sidst jeg var her inde, fik jeg en ret med kylling og grøntsager, vendt i sur sød sovs – jeg er ikke så god til mad der smager alt for stærkt, og fjerner fokus fra den gode smag, når man konstant skal sidde med vandglasset i hånden. Denne gang fik jeg denne lækre cremede peanutsovs med kylling, med én chili på menukortet, som betyder at den er lidt spicy. Der var også bambus, peberfrugter og hakkede peanuts i min ret. Det gav en god smag med den cremet hed og spicy kombination, da de opvejer hinanden rigtig godt. Under maden bliver der serveret et par skåle ris, alt efter hvor mange man er, som står på bordet til deling, så de ikke står og bliver kolde. Man kan få alle de ris man ønsker, man beder bare om nogle nye. Inden maden kommer på bordet, får man serveret rejechips, så man har lidt at snacke i, i mens man venter. Af drikkevarer kan man både bestille vin, øl, sodavand og Thailandsk øl, hvis man lyster at få den ekstra oplevelse ud af det, under maden. Både mad og drikke er til at betale sig fra, og desuden får man en god oplevelse, når man spiser et sted som dette, der går rigtig meget op i hygge og bekvæmmelig belysning.

Hvis du synes det lyder lækkert, men ikke lige kan finde tid til at tage ud og spise, eller skal sidde alene hjemme en dag, og forkæle sig selv lidt. Så kan du også bestille fra Wokkabox, som er det samme, bare med take-away. Den ligger på Skibhusvej 154, Odense C.

image image

Jeg ligger stor vægt på god mad, med massere af smag, og som ikke nødvendigvis behøver at betyde, at du skal bruge hele din dag i køkkenet. Derudover har jeg en svaghed for søde sager, som jeg som oftest finder en løsning på, at gøre sundere. Jeg håber at du finder hvad du søger, eller bliver fristet af mine opskrifter.

Du er meget velkommen til, at kontakte mig på min mail, hvis du har spørgsmål eller ønsker et samarbejde; mialindholm@hotmail.dk.

Relaterede indlæg