Æggemuffins – en nem, simpel og virkelig lækker morgenmad

Sprød skinke, svampede æg, rig på smag og let at lave – hvis det også tiltaler dig, burde du prøve, at lave disse lækre æggemuffins. De kræver vitterligt ingenting, de er lavet på få ingredienser og du skal dårligt røre en finger. Alle smagskomponenterne gør arbejdet for dig. Hvis du skal holde brunch eller bare forkæle dig selv med en lækker morgenmad, er disse virkelig at foretrække. Desuden kan du lave de her lækre æggemuffins på blot 5 minutter og lade dem stå og hygge sig i ovnen, i mens du gør dig klar til at komme ud af døren. Det må da være en god start på dagen.

Jeg laver altid lidt flere end jeg ved, at jeg skal bruge, da de sagtens kan holde sig i køleskabet i en frysepose i nogle dage. Det kræver blot et halvt minuts tid i mikroovnen og så er morgenmaden klar. Det gør altså de travle morgener lidt sjovere, at stå op til. Desuden kan de også spises som tilbehør til aftensmaden, som snack hvis du spiser efter LCHF principperne (her kan du også bruge bacon skiver), eller som tilbehør til tapas.

Måske du også vil kunne lide; Søde morgenmadsmuffins med gulerod, æble og blåbær eller lækre kartoffelmuffins med ost og forårsløg

Æggemuffins med serranoskinke
Æggemuffins med serranoskinke
Udskriv
5 fra 2 stemmer

Simple æggemuffins med serranoskinke og frisk rosmarin

Forb. tid5 minutter
Tilb. tid20 minutter
Ret: Æggemuffins
Keyword: Brunch, Morgenmad
Antal: 5 æggemuffins
Kalorier: 140kcal

Ingredienser

  • 1 pakke serranoskinke – ca. 5 styks i én pakke
  • 5 M/L æg – ét æg pr. skive serranoskinke
  • Frisk rosmarin
  • 5 stk. cherry tomater – eller din favorit
  • Salt og peber til at krydre dine æggemuffins med
  • Lidt olie til smørrelse af silikoneform

Sådan gør du

  • Smør 5 muffinsforme med olie og læg serranoskinken rundt i bund og kanter af en muffinsform
  • Klæk ét æg ud i hver form, uden at blommen går i stykker
  • Skyl rosmarin og cherrytomater, og skær tomaterne over i halve. Fordel tomater og rosmarin ned i formene – du kan bruge en halv eller en hel tomat, men pas på at ægget ikke løber ud over kanten. Den hæver sig når den bliver bagt
  • Kom lidt salt og peber på toppen og stil dine muffins ind i ovnen
  • Bag dine æggemuffins ved 175 graders over- og undervarme i 17 minutter, hvis du gerne vil have en flydende blomme – hvis ikke, giv dem 20 minutter i ovnen. Husk at varmen varierer fra ovn til ovn
  • Tag dem ud af ovnen og lad dem stå og samle sig i et par minutter, inden servering

Velbekomme!

Æggemuffins med serranoskinke

10 thoughts on “Simple æggemuffins med serranoskinke og frisk rosmarin”

  1. Ser lækre ud. Er det en dårlig ide at lave dem i muffinsforme , tror du…tænker om de såer lettere at få op af formen.

    Vh Gitte

    1. Hej Gitte,

      Tak skal du ha´! De hitter også uge efter uge 😀
      Jeg tror helt sikkert, at det er nemmere uden muffins formene – hvis du altså mener papirs formene. Hvis du smører dem med olie eller anden smørelse, så svupper de lige ud af formene, når du bager dem i silikoneforme. Jeg tror også at papirs formene vil blive fugtige, i modsætningen til silikoneformen. 🙂

      Pøj pøj med dem. Hvis du tager billeder af dem, er du meget velkommen til at tagge mig, så jeg kan se dit resultat 🙂

      Ha´ en god aften!

      Venlig hilsen Mia

    1. Hej Flemming,

      Fedt at du har fundet nogle forskellige opskrifter, at give dig i kast med! Jeg er sikker på, at de også bliver virkelig gode med bacon! 🙂

      Venlig hilsen Mia

  2. Hej.
    Jeg er ny i sense opskrifter. Denne opskrift lyder mega lækker t. både morgenmad og madpakke.

    Hvor mange muffins svarer til 1 måltid,og opfylder den alle krav til madkasserne , eller skal der suppleres med andet for at komme hele vejen rundt?

    1. Hej Gitte,

      Mange tak skal du have! De er også hurtigt havnet på toplisten af mest læste indlæg 😀
      Uha jeg kender intet til sense, så jeg må indrømme, at jeg desværre ikke er den rigtige at spørge i forhold til det 🙂

      Jeg håber at du finder ud af det på anden vis.

      Venlig hilsen Mia

    1. Hej Christina,

      Jeg har ikke selv prøvet det, så jeg må være dig svar skyldig. Men jeg ville dog lave dem samme dag de skal bruges – gerne lige før, så de er nybagte. Men hvis du alligevel prøver at lave dem dagen før, vil jeg meget gerne høre om resultatet 🙂

      Venlig hilsen Mia

    1. Hej Karen-Inge,

      Tak for dit input. Det tænker jeg helt sikkert kunne se fint ud. 🙂

      Mvh. Mia

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.