Spaghetti carbonara – en populær og simpel opskrift på spaghetti med flødesauce og bacon, der kan laves på blot 20 min. Den cremede parmesan- flødesovs og sprøde bacon, kan virkelig noget sammen med spaghetti. Den er et hit hos rigtig mange pastaelskere og det er en af vores favorit pastaretter, hjemme hos os. Min datter på 18 mdr. elsker den. Jeg serverer også gerne ristede svampe, og nogle gange kylling til min spaghetti carbonara. Begge dele gør sig godt sammen med retten. Og så laver jeg også gerne en salat til, da retten i sig selv godt kan være en anelse tung. Men stadig enormt lækker, selvom du spiser den helt for sig selv!
Nem opskrift på cremet spaghetti carbonara
Spaghetti carbonara er super let at lave og kan spises både sommer og vinter, ja hele året rundt. Jeg husker tydeligt i min undgom, der var det altid en af mine go to retter i både eget køkken, men også når jeg var på italiensk restaurant. Eller på ferie, for den sags skyld. Det er en af de retter som man sjældent mislykkedes med, med mindre at æggene bliver til røræg. Det er IKKE lækkert! Så husk at følge rækkefølgen, som beskrevet i opskriften, så du undgår røræg i din spaghetti carbonara.
Måske du også vil kunne lide; Avocadocreme med krydderurter til din pastaret | Pastaret med flødesauce, grøntsager, bacon og kylling | Bagt pastaret med grøntsager, bacon, pølser og oksekød | Bagt pastaret med oksekød, grøntsager og bacon | Cremet one pot pasta med champignon og bacon | Wok med grøntsager og nudler
Spaghetti carbonara
Ingredienser
- 300 gr. spaghetti – gem kogevandet fra spaghettien
- 200 gr. bacon i tern – gerne af god kvalitet
- 2 hvide løg
- 2 dl. fløde (madlavningsfløde med +14% kan også bruges)
- 2 str. M/L æg
- 1 dl. revet parmesan
- Smages til med salt
Sådan gør du
- Kog spaghettien efter anvisning på pakken og forbered ingredienserne. Skær løgene i tern, pisk æggene i en skål og riv parmesanen.
- Svits baconen på en pande og læg det over på en tallerken, når det er gyldent. Fedtstoffet skal blive tilbage på panden. Svits løgene i baconfedtet og tilsæt evt. en smule smør. Brun løgene af til de er gyldne
- Hæld derefter baconen tilbage på panden med løgene og tilsæt fløden. Bring kort fløden i kog, og tag derefter panden af varmen et øjeblik. Hæld de piskede æg ned i fløden og rør rundt. Hæld så den varme(!) spaghetti ned på panden og vend det hele godt sammen
- Hæld den revede parmesan ned i carbonaraen, rør rundt og smag til med salt og peber. Du kan evt. tilsætte en spsk. eller to af spaghettiens kogevand, hvis du gerne vil have at sovsen hænger endnu mere ved spaghettien
- Servér din spaghetti carbonara med revet parmesan og frisk persille.
Velbekomme!