Sprødt og lækkert pestobrød med rød pesto, soltørrede tomater og friske krydderurter – perfekt tilbehør til aftensmaden. Sidst jeg lavede et pestobrød, var det en succes – så nu prøvede jeg, at lave det med en anden smag. Denne gang blev det rød pesto, soltørrede tomater og friske krydderurter. Brødet passer perfekt til alle retter, om det er med eller uden kød. Jeg kan også spise det rent, da det indeholder flere forskellige slags lækre smagsnuancer. Udover de lækre ingredienserne er brødet luftigt indeni og lækkert sprødt udenpå.

Jeg bruger friske krydderurter i de fleste af mine retter. De giver en friskhed til de fleste retter, og det smager bare meget bedre, end tørrede krydderier, synes jeg. Jeg elsker friske krydderurter og når jeg flytter i hus, skal jeg helt sikkert have en kæmpe urtehave med alverdens lækre krydderurter og bær.

Udover at krydderurter står højt på min liste over ting, der skal være i mit køkken, så er pesto et andet produkt, som altid skal være at finde i mine køkkenskabe. Det er efter min mening uundværligt og kan bruges i de fleste sammenhæng. Som f.eks. til pastaretter, kød, fisk, salater, tapas og som her, brød. Næste gang jeg laver det, skal jeg prøve at lave min egen røde pesto. Det er super nemt og smager virkelig lækkert.

Du skal bruge;

40 gr. gær
2 dl. mælk
1 tsk. sukker (kan undlades)
2 spsk. olie
1/2 tsk. salt
250 gr. hvedemel
50 gr. spelt mel
150 gr. revet ost (Cheasy)
1 glas rød pesto
1/2 glas hakkede soltørrede tomater
Din yndlings krydderurt – Jeg brugte persille i dette brød

Tip; Du kan også komme kyllingestykker, skinkestrimler eller pepperoni i, så det bliver et madbrød.

Fremgangsmåde;

  1. Smuldr gær i en skål eller en røremaskine
  2. Varm mælken op, til den er lun og hæld den i skålen, bland rundt så gæren opløses
  3. Tilsæt sukker, salt og olie og hæld melet lidt efter lidt i skålen, i mens du rører rundt ved mellem hastighed – jeg brugte en elpisker. Brug gerne en røremaskine
  4. Dejen skal æltes godt igennem – gerne mere end 10 minutter – Jeg brugte elpiskeren i de første 5 minutter og hænderne de sidste 5 minutter
  5. Når dejen er let og smidig, sættes den til hævning, et lunt sted, med et viskestykke over, i 1 time
  6. Når tiden er gået, slår du dejen op, ruller den ud på en beklædt bradepande, drysset med mel, og ruller den ud med kagerulle
  7. Dejen skal være på størrelse med  bradepanden og den skal kun være omkring 0,5 cm. tyk
  8. Hæld pestoen ud på dejen og smør den ud, så hele dejen er godt dækket (undtagen 1 cm rundt i siderne så den kan holde sammen)
  9. Hæld de soltørrede tomater ud på dejen og fordel osten ud over hele dejen
  10. Klip din yndlings krydderurt i små stykker, ud over dejen – jeg plejer at bruge basilikum eller persille
  11. Rul dejen sammen (på den lange side) til en roulade og lig den oven beklædt bradepande
  12. Flæk dejen på langs med en kniv, men så den ene ende stadig hænger sammen! Sno dejen, som skulle du lave en fletning – fra side til side, så dejen overlapper hinanden
  13. Saml dejen sammen til én til slut, og kom lidt vand i mellem lagene, så den holdes sammen under hævning
  14. Stil dejen til hævning i 30 minutter yderligere

Bagning;

  1. Tænd ovnen på 225 graders alm. ovn
  2. Pensl begge ender med vand, så de holder sammen under bagningen
  3. Sænk temperaturen til 175 grader, når bradepanden sættes ind. Bag brødet midten af ovnen, i 20 minutter. Vær opmærksom på, at tomaterne ikke brænder på – de må gerne få farve
  4. Lad brødet køle på en bagerist i 10 minutter ude af formen, inden servering

Velbekomme!

2 thoughts on “Sprødt og lækkert pestobrød med soltørrede tomater og krydderurter”

    1. Hej Cathrine,

      Ja mængderne passer. Zero er en sukkererstatning. Det kan dog ikke købes mere – kan jeg se. Så brug i stedet sukker.
      God dag.

      Venlig hilsen Mia

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.