Jeg lavede de her super lækre, hjemmelavede Ferrero Rocher i sidste weekend, til lørdagshyggen. Og jeg er slet ikke i tvivl om, at det her er på top 3 listen over de bedste snacks, jeg har lavet! Dog er jeg i tvivl om, hvilken plads de ligger på – for de er vanvittigt gode! Min bedre halvdel kunne ikke være mere enig. Bøtten med ferrero rocher blev også hurtigt tømt, på få dage. Hvad endnu bedre er, er at de laves på meget få og håndgribelige ingredienser, som alle har mulighed for at få fingrene i, eller som du måske allerede i forvejen har liggende i køkkenskufferne.

Der er mange der frygter dadler og afviser at smage dem, fordi de ikke kan lide dadler rent. Men frygt ej! Jeg lover dig, at du ikke kan smage dadlerne! Så selvom du har en formodning om, at du ikke kan lide dadler og derfor er bange for at prøve disse, så lav en lille portion til at starte med. Men pas på! For de her fløjlsbløde og cremede ferrero rocher, er hamrende vanedannende!

Tip;

Jeg laver gerne en god portion, når jeg har fingrene i opskriften, da jeg ved, at de hurtigt forsvinder igen. Den halve portion fryser jeg ned, så der er mulighed for at tage nogle stykker op ad gangen i ny og næ. Det er altid rart, når der kommer uventede gæster, eller hvis den søde tand melder sig. Jeg fryser dem i en bøtte eller en frostpose. Jeg laver også gerne en portion Sunde romkugler med sorte bønner, som jeg fryser ligeså.

Måske du også vil kunne lide; Verdens nemmeste, lækreste og sundhedsforbedrede guldkarameller | Verdens nemmeste og lækre Snickers bites, uden tilsat sukker | Hjemmelavet Bounty snacks | Sukkerfrie dadelkugler | Dadelbarer med peanutbutter og chokoladeovertræk | Daddelbarer med ristede hasselnødder og chokolade | Abrikos og peanutbutter cubes | Snack uden raffineret sukker

Ferrero Rocher

Hjemmelavede ferrero rocher

Forb. tid5 minutter
Tilb. tid20 minutter
Samlet tid1 time 10 minutter
Ret: Snacks
Antal: 20 ferrero rocher
Forfatter: Mia Lindholm

Ingredienser

  • 20 juicy dadler (fjern stenene)
  • 200 gr. hasselnødder
  • 1,5 spsk. kakaopulver
  • 1 knivspids salt
  • 2 dråber sødemiddel (kan undlades)
  • 150 gr. mørk chokolade
  • 1/2 tsk. kokosolie

Sådan gør du

  • Rist hasselnødderne på 175 graders varmluft i 10 minutter. Lad hasselnødderne køle af og gnid dem mod hinanden til skalles løsnes. Tag 20 hele hasselnødder fra – de skal ind i midten af massen
  • Gem yderligere 30 gr. hasselnødder som skal hakkes og bruges til overtræk.
  • Fjern stenene i dadlerne og kom dem ned i en med kakaopulver, sødemiddel og salt. Hæld de resterende hasselnødder ned i skålen (uden skallen!) og blend til alle ingredienserne er blandet godt sammen og er blevet til en fast masse
  • Beklæd et spækbræt med husholdningsfilm og del din masse op i 20 lige store klumper
  • Tag en lille klump, læg en hel hasselnød ind i massen og form dine ferrero rocher kugler i den ønskede størrelse
  • Når alle kugler er formet, lægges de på spækbrættet og sættes i fryseren i 30 min.
  • I mens smelter du din chokolade og blander det med kokosolien
  • Hak de resterende hasselnødder groft og brug dem enten udenpå den smeltede chokolade, når dine Ferrero Rocher er dyppet, eller hæld dem ned i den smeltede chokolade og dyp kuglerne direkte i choko/hasselnøddemassen – ligesom vi kender dem
  • Lad chokoladen størkne inden servering
Ferrero Rocher

9 thoughts on “Hjemmelavede Ferrero Rocher – uden tilsat sukker”

    1. Det er du mere end velkommen til, søde Rikke!
      Velbekomme. Jeg glæder mig til at se dit resultat <3

    1. Hej Elsebeth,

      Ja det kan du sagtens. Men du får dog ikke samme lækre Ferrero Rocher smag. De ristede hasselnødder får en mere Nutella agtig eftersmag, hvilket du ikke får fra mandlerne. 🙂
      Men hvis du kun ligger inde med mandler og stadig har lyst til at prøve denne opskrift, så er det da værd at give sig i kast med.

      Venlig hilsen Mia

    1. Hej Nanna,

      Ej hvor dejligt at høre! 😀
      Lad mig endelig høre hvad du synes.
      Jeg håber I klarer jer godt igennem disse tider. Hyggeligt at høre fra dig. 🙂

      God weekend.

      Venlig hilsen Mia

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.