Har du også tendenser til, at fylde dig med sukkerholdige og usunde snacks og konfekt, i julen? Så burde du prøve mine sundere havregrynskugler. Mine havregrynskugler er ikke tilsat sukker, men smager stadig fantastisk! Jeg er sikker på at både børn og ældre, vil elske denne sundere form for juleslik. Jeg vil faktisk vædde med, at de garvede konfekt spisere, ikke vil mangle hverken sukker eller rom i disse. De er rimelig diabetis venlige –
selvfølgelig stadig i begrænsede mængder. Udover at diabetikere vil elske dem, er jeg sikker på, at du som ikke er diabetiker også vil synes om dem – og ikke nok med det, vil din krop blive markant gladere for disse, end de sukkerholdige havregrynskugler. Så kan man også tillade sig at spise en ekstra med god samvittighed, ikke? Jeg har lavet dem nogle gange nu, og de går rent hjem hver gang – desuden har jeg fået rigtig god respons fra mine følgere og læsere, som har begivet sig ud i at lave dem. Min kæreste har også altid været ret vild med dem, endda på trods af udskiftning af ingredienser. Han er faktisk normalt ikke så pjattet med kanel, men de andre ingredienser kompenserer det ret godt. Og chokolade, karamel og nødder, går man aldrig galt i byen med, vel? 😉

Denne portion gav okay mange kugler, som du kan se – omkring 50 kugler. Men det gør jo ikke noget, så har man et stykke eller to, til aftenkaffen i hele december. Med mindre du selvfølgelig hellere vil forkæle dig selv, eller nogen du holder af i weekenderne eller til julefrokosten 🙂

Du skal bruge;

1 dl. mandler
2 dl. havregryn
2 dl. kokosmel (Køb det her)
200 gr. mørk sukkerfri chokolade
3 spsk. rom essens
4 spsk. Salted caramel zero topping (Bodylab) – kan undlades!
2 store spsk. crunchy peanutbutter
1 tsk. instant kaffe
1 tsk. flydende sød
300 gr. “saftige” dadler
Saften fra 1/2 appelsin
1 spsk. kanel

De ingredienser du kan købe hos Bodylab, kan du finde et link til, ude i min sidebar ->

Topping;
Mørk sukkerfri chokolade 2/3 del af chokoladen fra opskriften (smeltet)
Hampefrø
Kokos
Frysetørret hindbær
Frysetørret solbær
Hasselnød krokant, hakkede pistacienødder og mørk chokolade

Fremgangsmåde;

Sæt 1/3 af din mørke chokolade over et vandbad. Pil stenene ud af dadlerne og hak dem og mandlerne i små stykker. Bland derefter de tørre ingredienser sammen med mandler og dadler. Tag et glas, kom instant kaffe ned i, og hæld zero drops og rom essens i, så kaffen bliver opløst, og kom det derefter i blandingen. Hæld til sidst peanutbutter og den smeltede chokolade i blandingen og rør godt rundt, til massen bliver fast. Stil massen på køl i en time – så er massen nemmere at arbejde med.

Lav er nyt vandbad og kom den sidste 2/3 chokolade heri. Form massen til en massesmå kugler, dump dem ned i den smeltede chokolade, vend rundt, til chokoladen dækker hele kuglen, og lig dem på en plade beklædt med bagepapir (Jeg har fået denne lækre bagemåtte fra Lékué, til et bageevent med Finax, som er rigtig god til dette – så kan jeg undgå at bruge bagepapir) og drys din topping udover. Stil derefter kuglerne på køl igen, så de bliver faste, inden servering.

Velbekomme!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.