Sunde Guldkarameller Hjemmelavet Sundhed Sukkerfri Karamel Chokolade Opskrif Blog Blogger Glutenfri Snack
Lækre og sundhedsforbedrede guldkaramellerer, som kræver få ingredienser, er sukkerfri og smager himmelsk!

Jeg elsker søde sager! Det er jeg i hvert fald begyndt på, inden for de sidste par år. Faktisk spiste jeg næsten ikke, eller i hver fald ikke særlig meget, hverken kage eller hjemmelavede godter, da jeg havde en del flere kilo på kroppen.. Men efter mit vægttab, har jeg virkelig fået en svaghed for søde sager, så derfor eksperimentere jeg en del med sunde og søde alternativer.

Det går jo ikke at besøge den lokale slikpusher, ligeså snart jeg får lyst til lidt mundgodt. Så kan man ligeså godt selv lave noget lækkert og mere sundt, til den søde tand, som kan spises med bedre god samvittighed – i moderate mængder selvfølgelig! Det er knap så sundt, hvis du kører sådan en 500 grams bøtte, ned i svældet, selvom jeg ved det er svært at lade vær, når man smager noget dejligt ;-).

Jeg har heldigvis en hjerne som har tendenser til at køre på højtryk, og det resulterer som oftest i nogle virkelig lækre opskrifter, som jeg bliver nød til at give mig selv et skulderklap for 😉 Så i skal selvfølgelig ikke snydes for dém her! Det er en af de lækreste og nemmeste fredags snacks, jeg til dato har kreeret!

Jeg lavede de her alt for lækre (!!), hjemmelavede guldkarameller, lige inden jeg tog på Mallorca i sommers, og jeg har helt glemt at dele opskriften med jer!! Måske fordi jeg havde meget fokus på at jeg endelig skulle på ferie, eller måske fordi de var så hurtigt væk?? 😉

Jeg var i hvert fald ikke den eneste, som var helt vild med dem! Min kæreste har efterhånden, ret ofte, spurgt hvornår jeg laver dem igen, så det må jo være gode tegn! 😀 Og det bedste ved det hele er, at de ikke kræver særlig mange ingredienser, og de tager for den sags skyld, heller ikke særlig lang tid at lave! Det der tager tid er ventetiden, når de skal stå på køl.

Selve processen tager ingen tid! Desuden er jeg sikker på at denne opskrift er idiotsikker – Jeg er næsten ikke i tvivl om at selv de kræsne, kan lide de her banditter! 😉

Du skal bruge;

200 gr. friske, bløde dadler i pap pakke
1 dl salty caramel topping fra Bodylab – kan købes hér
100 gr. mørk chokolade (gerne sukkerfri)
1/2 tsk. salt – gerne havsalt (smag til lidt efter lidt)

Fremgangsmåde;
  1. Skær dadlerne over og fjern stenene, hak dem derefter i små stykker og kom dem i en skål. Jeg putter dem med vilje ikke i blenderen, for så kan de være svære at arbejde med, når massen bliver helt cremet, frem for fast
  2. Derefter kommer jeg salt og salty caramel topping i min blanding, hælder massen i en pose og stiller den på køl i 3 timer
  3. Når tiden er gået, smelter jeg min chokolade over et vandbad, tager en teske og måler på den måde nogenlunde op med mine størrelser på karamellerne
  4. Derefter putter jeg dem én efter én ned i skålen med chokoladen – jeg laver én af gangen, så massen ikke når at blive alt for blød, når de også skal ned i den varme chokolade
  5. Når jeg har trillet en karamel i chokoladen, kommer jeg den på et spækbræt betrukket med bagepapir og når alle guldkaramellerne er overtrukket, komme jeg dem i fryseren i 30 minutters tid.

Velbekomme!

// Indlægget indeholder affiliate links 

2 thoughts on “Verdens nemmeste, lækreste og sundhedsforbedrede guldkarameller”

  1. Hejsa!
    Jeg faldt over din opskrift og har nu en portion stående på køl! Når de har stået færdige på frost i de 30 min., hvordan har du dem så på køl efterfølgende? I køleskabet i en bøtte måske?

    På forhånd tak!

    Vh Anne-Sofie

    1. Hej Anne-Sofie

      Ej hvor skønt! Jeg håber at du er ligeså stor fan af dem, som jeg!
      Jeg har dem liggende i en bøtte i køleskabet, delt op med bagepapir eller mellemlægspapir som man bruger til madpakken, mellem lagene 🙂
      God dag.

      Venlig hilsen Mia

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.