“Tæller du kalorier?”

Jeg bliver ofte spurgt hvordan jeg startede ud med at tabe mig – om jeg talte kcal, vejede min mad, udelukkede bestemte former for mad osv..

Her er svaret nej, det gjorde jeg en gang – for ja, over 6 år siden, og det var simpelthen ikke holdbart for mig! Jeg faldt over det her billede, hvor Alice (Alice i Eventyrland) – Hun skal til at spise en kage, og inden hun tager den i munden er der nogen der lige skal nævne, hvor mange kalorier der egentlig er i den her kage. Hendes svar er “jeg er ligeglad”.  Hvad så hvis hun virkelig har lyst til den kage? Bliver hun et dårligere menneske af at spise et stykke kage? Bliver hun tyk af at spise ét stykke kage? Næ! Slet ikke! Hun spiser det fordi hun har lyst til det – måske hun har trænet hele ugen og spist sundt, og faktisk “sparet op” til det her stykke kage. Hvad nu hvis hun faktisk har kæmpet sig til denne “fortjeneste”? Det vedkommer ikke dig om hun spiser den kage eller ej! Det er hendes valg – det er dit valg hvordan du vælger at din livsstil skal se ud!

Det her opslag kan ses lidt i forlængelse af mit forrige blogindlæg. Min holdning er – Du skal spise hvad du har lyst til – Så længe du er bevidst om hvad du laver. Du ved godt hvornår det er for meget. Så længe man hele tiden kan have ovenstående i baghovedet, skal folk blande sig fuldstændig udenom. Jeg har flere gange oplevet at andre skal belære mig eller andre for sen sags skyld om, hvad jeg burde eller ej, når jeg siger jeg gerne vil smide nogle kilo. Hvem siger det skal være på to uger? Hvem siger ikke at mit mål er at have smidt de kilo, når året er omme? Måske gør folk det af omsorg, men en kommentar som “er du godt klar over hvor meget det feder“, “der er altså mange kalorier i det der“, “den burde hun nok ikke spise” osv osv. Nej hvor gør det mig dog i dårligt humør! Omsorg? Jo jo, det kan vi godt sige. Men følelsen af, at man har fået sådan en kommentar eller to med på vejen, sidder altså  kroppen længe. Det gør den hvert fald på mig. Og så er det altså ikke længer særlig omsorgsfuldt..

Hvorfor ikke lade det være en personlig sag, hvad man propper i munden? Se det sådan her; Det er min krop! Jeg bestemmer over den, jeg bestemmer over hvad jeg propper i den! Så skal man fra starten, undlade at stille usunde sager eller kaloriefyldte snacks foran pågældende, som man ved vil tabe sig. Eller i det hele taget lade vær med at stille det på bordet i første omgang. Ingen har jo alligevel godt af det, især ikke når der er så mange gode og sunde alternativer? Og så stiller man ikke nogen i denne dumme situation. Hverken den der får kriller i maven over, om man kan lade chokolade være, men også dem der sidder og har en indre konflikt med sig selv, om den anden tager et stykke, hvis man selv gør eller om man er en dårlig ven, hvis man tager en bid. Det er omsorg! Man sætter ingen i denne dumme situation – og nej, jeg siger ikke at man ikke må have lov til hverken at spise eller sætte det på bordet, som man gerne vil. Det hele er okay! I andre skal jo ikke holde jer fra usunde sager, bare fordi man som person har valgt at leve en sundere livsstil! Der hvor det går galt, er når de negative tanker om det træder ind. Især hvis man beslutter sig for at tage et stykke kage, og man nærmest kan se i folks øjne at de tænker “ååååååh! Det gjorde han/hun bare ikke :-O”. Du skylder ikke nogen noget!? Det er dit valg! Du skal ikke sidde tilbage med dårlig samvittighed over, hvad andre mon tænker! Uanset hvilken livsstil vi lever – er det efter min mening ikke livsglæde at udelukke alt usundt – det handler bare om mængden. Du er stadig en del af “fællesskabet” – (Den tager jeg i et andet blogindlæg senere..)

Billedet jeg prøver at gengive ovenover med Alice, beskriver ret godt hvordan jeg lever min livsstil, hele året rundt faktisk, og også hvordan jeg faktisk også startede ud med at tabe mig. Jeg kan ikke det der med at leve under en bestemt kur, under nogle retningslinjer osv. Ødelægger det simpelthen hele for mig! At skulle tjekke op på kcal indhold, vejning af min mad eller kostplaner med bestemte former for mad, som jeg skal indordne mig efter.. Det fungerer simpelthen ikke for mig!

Jeg er bevidst om hvad der er godt, mindre godt eller helt hen i vejret, at spise. Jeg ved også godt jeg ikke opnår et vægttab, hvis jeg efter hvert måltid også kører en Snickers ind. Det siger jo sig selv. Og ja, så kan en kalorietabel fortælle mig at jeg kan spise morgenmad, to gulerødder og en Snickers, og så er dagens kcal brugt op. Oooog.. På den måde kan jeg jo stadig tabe mig – bare jeg ligger i kcal underskud? Arh.. Eller jo, det kan man godt, men er det virkelig den Snickers værd? Så kan man så gå rundt og tænke på mad hele dagen, og blive tosset i hovedet af det, fordi man ikke kan få mere mad! Mit hoved bliver simpelthen fucket op, hvis jeg skal styres af systemer. Jeg får mere lyst til usunde sager, hvis jeg ikke må få dem. Kender i det? Derudover har min hjerne en funktion der siger; “..Fuck det, det kan godt være jeg ikke må få flere kcal i dag. Men det er jeg da skide ligeglad med! Jeg er sulten.. NU!” Og så spiser jeg ikke en rugbrødsmad med avocado og hytteost – hvilket jo ville godt for mig! Og det ville heller ikke skade, selvom min kalorietæller app siger noget andet. Men nej.. Så ryger der højst sandsynlig endnu en Snickers ned, fordi mit blodsukker og min tilfredshedsfølelse skal frem i mig. Og det er så dumt! Men sådan fungere min hjerne. Åbenbart.. Godt nok har jeg aldrig Snickers i mit hjem, men tænk nu hvis jeg skulle falde over dem, i mens jeg var nede og handle!? Det går galt, hvis jeg ikke selv kan bestemme hvad jeg vil spise gennem en dag. Her knækker min rygrad..

Derudover har jeg til gengæld kontrol over min kost, når jeg selv bestemmer. Jeg til og fravælger med min sunde fornuft, og den trang jeg har til usunde sager bliver ekstremt mindsket, når jeg selv er herre over hvad jeg vil spise til mine forskellige måltider. Jeg udelukker ikke ting fra mit mulige madunivers. Nej, jeg overvejer i stedet om det virkelig er noget jeg har brug for og lyst til.

haha.

Hatten af for dem der kan det! Det fungerer bare ikke for mig. Især heller ikke med det job jeg har. De børn og unge jeg har at gøre med i klubben, kopiere og tager alt ind, som vi pædagoger gør og siger. Hvis jeg går helt amok i min kost, vejer alt, spørger de ind til det. Vi havde den anden dag en snak om idealer, veninder og mangel på selvværd. Flere af de her unge piger føler sig ikke gode nok. De føler sig tykke, de føler deres veninder er pænere end dem, og deres mødre er på diverse kure, som børnene enten skal indordne sig efter, eller også får de udelukket ting i deres kost, som slet ikke burde skæres væk! Et eksempel var julegodter her i julen, fordi en af pigernes mor ikke må spise det, så skulle de slet ikke have det i hjemmet?! Så hav dog rygrad! Gør det for dine børns skyld! Det er okay at tage et par stykker konfekt. Hvad skulle et par enkelte stykker skade? Det var jul? Selv mor skal give sig selv lov til at hygge i julen.. Jeg kan sagtens forstå at man drosler ned og skærer på nogle ting, men tag det ikke væk fra børnene, fordi du ikke selv har rygrad.

Vi pædagoger, forældre og mange flere, skal vise vores børn at det er okay at spise forskellige ting – men med måde! Børnene har ikke valgt at mor eller far skal være på kur – og derfor skal de efter min mening, ikke lide under deres forældres mangel på rygrad. Der behøver ikke at være et kæmpe kagefad, for det har ingen godt af. Heller ikke børnene. Men det skal altså ikke gå ud over dem, hvilke beslutninger vi pådrager os selv.

Jeg ligger stor vægt på god mad, med massere af smag, og som ikke nødvendigvis behøver at betyde, at du skal bruge hele din dag i køkkenet. Derudover har jeg en svaghed for søde sager, som jeg som oftest finder en løsning på, at gøre sundere. Jeg håber at du finder hvad du søger, eller bliver fristet af mine opskrifter.

Du er meget velkommen til, at kontakte mig på min mail, hvis du har spørgsmål eller ønsker et samarbejde; mialindholm@hotmail.dk.

Relaterede indlæg