Spicy thai gryderet med kylling og massere af grøntsager og kokosmælk – en gryderet med en lækker kombination af sødme, stærkt og salt. Gryderetter er fantastisk i denne årstid, hvor sneen stadig daler og temperaturene ikke kommer over 5 grader. Denne er en af mine favoritter. Den er nemlig let, sund og indeholder en masse sprøde grøntsager. Hvilket jeg bedst kan lide. Jeg er ikke så vild med de grøntsager, som bliver kogt ud til uigenkendelighed – med mindre det er en kartoffelporre-, græskar- eller jordskokke suppe. Det giver mig desuden mere mæthed, når jeg skal tykke mine grøntsager. Kombinationen af den cremede kokosmælk, den stærke karrypasta, den syrlige lime og den søde ananas saft, giver nærmest sig selv. Det går man aldrig galt i byen med! Men husk lige at smage din ret til, da det er forskelligt hvor stærk vi kan lide vores thai mad. Jeg køber gerne en ekstra dåse ananas, så jeg kan tilføje en smule mere saft, hvis den bliver for stærk.

Denne lækre thai gryderet med kylling, kan desuden sagtens laves uden kylling, hvis du spiser vegansk. Fordi selvom man fravælger kødet, smager retten stadig fantastisk, pga. de friske grøntsager, som afgiver en dejlig smag til retten.

Måske du også vil kunne lide; Dahl, indisk linsegryde eller Paprikagryde med kylling og bacon

Udskriv
5 fra 1 stemme

Thai inspireret gryderet med kylling, grøntsager og kokosmælk

Forb. tid20 minutter
Tilb. tid30 minutter
Keyword: Thaimad
Antal: 4 personer
Forfatter: Mia Lindholm

Ingredienser

  • 600 gr. kylling
  • 1 bundt forårsløg
  • 2 store løg
  • 4 fed hvidløg
  • 1/2-1 glas rød karry paste
  • 75 ml. østers sauce – kan erstattes med en smule sojasauce (ikke samme mængde!) – kan også undlades
  • 150 gr. bønnespirer (1 bakke)
  • 1 lille dåse bambusskud
  • 1 stor dåse mini majs
  • 1 stor rød peber
  • 250 gr. svampe (kan undlades)
  • 1 stor dåse kokosmælk – ikke light!
  • 1 stor dåse ananas i stykker + saften
  • 1 pakke grove nudler med 4 “plader” i pr. pakke – kan også laves med ris
  • Kokosmel
  • 1 pose peanuts
  • Smag til med salt

Tip;

  • Servér med sød chili sauce og evt. limesaft
  • Alle ingredienser kan købes i Rema1000

Sådan gør du

  • Rens kyllingen, skær den ud i stykker og svits den på panden i olie
  • Skyl forårsløgene (gem halvdelen til serveringen) og snit dem og løg i grove stykker. Pil hvidløgene og pres dem ned på panden. Svits det hele på panden med kyllingen
  • Hæld derefter den ønskede mængde karrypasta ned i gryden, tilsæt østerssaucen og rør godt rundt. Smag til!
  • Skær baby majs og svampene ud i mindre stykker og hæld dem og bambusskuddene op i gryden – gem saften fra både bambusskud og babymajs, hvis retten bliver for stærk
  • Hæld kokosmælken ned i gryden – også den faste kokoscreme. Derefter hælder du hele dåsen med ananas og saften i gryden
  • Smag til med salt og lad retten simre 30 minutters tid – Hvis retten er for stærk for dig eller de yngste i familien, så kan du hælde lidt af saften fra bambusskuddene og minimajsene i din ret. Du kan også hælde mere ananassaft eller kokosmælk i
  • 15 minutter inden servering, tilsætter du bønnespirer og snittet rød peber
  • Kog dine nudler eller ris inden servering – følg fremgangsmåden på pakken
  • Servér de resterende forårsløg, peanuts og kokosmel ved siden af. Tilføj gerne limesaft og sød chili sauce til din thai gryderet – det smager vanvittigt godt og giver en god syrligged og sødme til retten.

Velbekomme!

31 thoughts on “Thai gryderet med kylling, grøntsager og kokosmælk”

    1. Hej Dilara,

      Det er de fine gryn, som man også bruger udenom havregrynskugler osv. Hverken de store flager eller den fine mel 🙂

      Venlig hilsen Mia

    1. Hej Anne,

      Jeg er ved at arbejde på at få det i samme format, så det er nemmere at printe alle mine opskrifter.
      Indtilvidere kan du trykke højreklik på din computer og derefter “udskriv” og så skulle du gerne kunne printe indlægget til din samling 🙂

      Mvh. Mia

  1. Hej Mia,
    Jeg har lavet det to gange og jeg synes det er monster stærkt. Jeg tilføjer både bambusskudsaft og majssaft, derudover prøvede jeg her anden gang, at putte creme fraiche og fløde i, men det er stadig vold stærkt. Hvad gør jeg forkert?
    Venligst Stine

    1. Hej Stine,

      Ej hvor mærkeligt. Har du husket at hælde en fuldfed kokosmælk og ananassaft i også?
      Ellers så ville jeg tilføje mindre karry pasta næste gang 🙂

      Mvh. Mia

  2. Hej, hvornår tilsættes, kylling, løg, hvidløg og forårsløg til alt det andet? 🙂
    Mvh Marlene

    1. Hej Marlene,

      Kylling, løg, hvidløg og forårsløg skal bare blive i gryden og så tilsættes de andre ingredienser oveni efterhånden 🙂

      Venlig hilsen Mia

    1. Hej Pernille,

      Tak for at være opmærksom! Jeg har lige skrevet dem ind – jeg har lavet om i flere af indlæggene så der nu er mulighed for, at printe flere af dem, så det gør det mere overskueligt for mine læsere som hellere vil have opskriften i papirsform til deres opskriftssamlinger. Dér er de lige glippet i omskrivningen 🙂

      Jeg beklager det sene svar – jeg er lige blevet mor for 14 dage siden, så hun har fået min fulde opmærksomhed 😀

      Mvh. Mia

    1. Hej Kia,

      Ja, det tænker jeg helt sikkert at du kan. Det vil selvfølgelig give en anden smag og nok mindre asiatisk. Men jeg tror bestemt ikke at det er en dårlig erstatning for kokosmælken 🙂

      Mvh. Mia

  3. Tak for en god opskrift, jeg kom dog ikke bønnespirer i, da jeg ikke lige kunne finde nogen det sted vi handler ind i, jeg kom lidt gulerødder og pastinak i.

    1. Hej Hanne,

      Tak skal du have! Det er jeg glad for at du synes. Årh hvor ærgerligt. Jeg håber at du kan finde bønnespirer en anden dag. Mmh det lyder også lækkert. Jeg håber at det blev godt?

      God dag!
      Venlig hilsen Mia

  4. Der er stor forskel på størrelsen af flasker med østers sauce, hvor stor/ hvor meget skal der i?
    Ser mega lækkert ud

    1. Hej Lene,

      Det er selvfølgelig helt korrekt! 😀
      Jeg bruger den østerssauce fra Rema1000, som er på 150 ml. Så brug 75. ml. i din ret. 🙂
      Tak skal du have og god fornøjelse i køkkenet.

      Mvh. Mia

    1. Hej Elin,

      Karrypastaen er i denne ret et vigtigt element, da det er den der giver smag og power til retten. Men du kan også lave en karry pasta selv, hvis du ikke kan nå på jagt efter den i supermarkedet 🙂 Den indeholder dog en del ingredienser, men måske du har dem der hjemme.

      God fornøjelse.
      Venlig hilsen Mia

    1. Hej Lene,

      Det er kun hvis du ønsker lidt syre og det autentiske udtryk som limesaften giver. Jeg bruger bare en smule og smager til. 🙂
      God fornøjelse!

      Venlig hilsen Mia

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.