Alkohol Drinks Blog

Træning vs. byture? “Hvis jeg siger nej til alkohol, bliver jeg så ekskluderet?”

 

  Har du svært ved at vælge mellem det her?

og det her?

Jeg tror at flere af os der kender det scenarie! Og hvad skal man så vælge?

.. Det er et kæmpe dilemma! Du er startet på en ny livsstil og er godt i gang med vægttab og træning, og du bliver inviteret i byen af veninderne. Hvad gør du?! Stikker du dem en løgn(?), fordi du har et stramt træningsprogram, som kræver at du også træner i weekenden – hvilket gør, at du ikke kan drikke? Eller tager du med dine venner, drikker dig i hegnet og får en god aften, eller tager du med dem og undværer alkohollen, og stadig får en fed aften, bare uden tømmermændene? Det er en svær balance, men der er faktisk mange muligheder, så du slipper for det svære valg!For det første.. Lyv ikke for dem, det er en fair sag, hvis du ønsker at gøre noget godt for dig selv, din krop vil takke dig i sidste ende! Desuden er det alligevel en tanke som de skal vænne sig til, da du nok ikke kan lyve dig fra den sædvanlige bytur, hver weekend 😉 Og! Der er jo alligevel ingen af os, der søndag morgen, efter en god træning, tænker “bare jeg også lå og var dårlig med tømmermænd, på sofaen lige nu“, vel?! Desuden er det dig der “går glip” af den aften, ikke dem. Og.. Det handler jo om hvad man selv gør det til? Kan du undvære denne aften? Kan du undvære alkohol? Hvis ja, så er du, efter min mening, ikke gået glip af noget! På den anden side.. Hvis du virkelig har lyst til det, så betyder det jo heller ikke at din træning er ødelagt, og at alt det du har kæmpet for, er spild af tid! Næ, det står måske bare lidt stille, pga. de sukker og kaloriefyldte drikke og måske et slize på vejen hjem, hvilket også er okay! Kroppens udvikling går jo ikke på standby for evigt – ærgrelsen til gengæld, vil nok blive hængende, hvis du senere hen vil være træt af, de beslutninger du traf, uanset om du drikker dig fuld eller ej. Så find en god balance for, hvordan din perfekte livsstilsændring ser ud! Og så er det bare op på hesten igen mandag! Det er jo ikke verdens undergang at skeje ud! Det bliver et tværtimod, hvis du ikke gør 😉

Jeg synes du skal lytte til din krop og gøre, hvad du virkelig har lyst til! Ligesom til en fødselsdag, hvor der er serveret brunsviger og kage. Hvis du virkelig har lyst til det, så tag et stykke brunsviger og spis det med god samvittighed! Men tænk også omvendt, at det er dumt at tage et stykke, hvis du på forhånd ved, at du vil fortryde det, med det samme du sidder med sidste bid i munden. Tænk det samme med byturen. Evt. vælg ud  fra om det er en bytur du længe har set frem til, eller om det er en spontan bytur, som du alligevel ikke har de store forventninger til? Som f.eks. Grøn koncert eller Tinderbox, som der lige har været i Odense 😉 Det kan du læse mere om her!

Og ved du hvad? Uanset hvad du vælger, så er det er dit valg, ikke deres! Du skal ikke stå tilbage med dårlig samvittighed over at have sagt nej. Det kræver tilvænning for alle, især dine venner, når deres ellers altid stive og festglade veninde eller kammerat, plejer at ligge tømmermændsramt på sofaen, nu vælger at bruge sin søndag morgen, i trænings centeret. Det er ikke alle der forstår din situation, måske har de aldrig prøvet at stå i samme sted som dig, og fair nok! Det er jo heller ikke alle der kan lide gul, men derfor siger man ikke noget grimt om sin venindes nye gule kjole, som hun er virkelig glad for – bare fordi man ikke selv ville kunne bære den! 😉 Lad aldrig andres meninger og holdninger overrumple dine valg. Du tager dine beslutninger, og de tager deres! :-*

Det betyder ikke at du aldrig kan drikke en Mokai eller 8, eller for den sags skyld skal undlade at spise popcorn når du er i biografen, bare fordi du har ændret din livsstil. Nej! Det er selvfølgelig alt med måde – hvilket du også sagtens kan sige til dine venner. Så snart man vælger noget fra, så tror ens venner straks at man aldrig kunne finde på at spise en Snickers eller drikke en Cola med sukker i, igen 😀 Rolig nu venner, vi skærer bare unødvendige til fra, når vi ikke “har brug for” dem! 😀

Alt som du som du ændre i den sunde retning, i forhold til før din nye livsstil, er fremskridt i den positive retning i sidste ende! Der er forskel på hvor hurtigt vi vil nå vores mål, og hvordan og hvor hurtigt vi vil nå dem. Om det er med en eller to byture om måneden, frem for 8, så er der stadig fremskridt! Her er vi igen meget forskellige. Det skal være en god rejse, og ikke noget man ser negativt tilbage på, fordi man har udelukket nogle ting, som man egentlig ved, at man kommer til at fortryde, at man ikke gjorde 😉

Hvad gjorde jeg?

Under mit første års vægttab, hvor jeg tabte 25 kilo, gik jeg rigtig meget i byen. Næsten hver weekend faktisk.. Dog drak jeg kun to gange på dét år – til min fødselsdag og nytårs aften. Og det skulle jeg selvfølgelig også høre for – det er jo en omvæltning, som hverken jeg eller mine venner var vant til at se. Men jeg havde ikke brug for mere og jeg var der jo? Desuden fik jeg jo stadig mine byture, jeg festede stadig sammen med mine venner og veninder, og jeg fik også styrket mine sociale relationer (som før mit vægttab, var lagt en del på hylden), og det var faktisk nok det vigtigste for mig. Ja, jeg valgte alkohollen fra, og ved du hvad? Jeg manglede det ikke. Jeg havde sat mig for at det her måtte være en balance, så det var enten væk md byturene eller væk med alkohollen. Jeg kan heldigvis godt tage i byen og have det sjovt, uden at min cola behøver at være blandet op med ´Jack D. Dét er der ikke mange der kan – lucky me! Jeg har valgt at sige, når nu det var så stor en del af mig, det at være social og gerne i bylivet, så ja, det var jo enten alkohollen eller byturene der måtte ligges på hylden. Jeg tilvalgte byturene og fravalgte alkohollen. Og så fik jeg jo også god motion på dansegulvet, så det skulle jeg jo nødig fravælge 😉 To fluer med et smæk! Faktisk drak jeg efter det år, kun alkohol, hvis der var en god grund til det – Som f.eks. til fødselsdage eller restaurant besøg med vin, som skulle nydes fuldt ud. Og dét var det hele værd at vente på. Det er altid sjovere, når det ikke er noget man gør hver weekend. Det samme med slik i weekenderne – man sætter altså mere pris på det, hvis ikke man får det hver dag.

Desuden findes der også mange lækre drinks som er alkoholfrie – se her – som du kan hygge dig med, hvis du fravælger en bytur fordi du ikke gider at sidde og drikke vand, eller høre på, hvorfor du kun drikker cola. Der er ingen der siger at der skal alkohol i – det bestemmer man jo selv. Men det er en god måde at aflede opmærksomheden, da ingen ligger mærke til om din cocktail er fyldt med spiritus eller ej. Snedigt, ikke?! 😉

Hvis vi skal blive ved det med at sige nej til ting, så er mad og søde sager altså også noget jeg er blevet mødt meget med! “Hvorfor spiser du ikke det” og alt det der, som flere af jer sikkert også kender til 😉

Hvad angår mad og søde sager, så spiste jeg det som oftest i weekenderne, om aftenen, hvor jeg stadig havde spist sundt resten af dagen. Bare fordi man giver sig selv lov til det, er det ikke ens betydningen med at man skal tømme hele slikland, bare fordi det er okay den givne dag. Det kan der hurtigt gå sport i, især dagen efter.. Er min erfaring 😉 Jeg er ikke så god til at sige stop, hvis jeg først får smag for noget. Så vil jeg hellere undlade det, så jeg ikke sætter mig selv i den dumme situation – for jeg tænker først over det, når skålen er tom. Så vil jeg hellere lave nogle sundere alternativer, som jeg ved jeg kan spise lidt mere af, med god samvittighed. Det er jo igen individuelt, hvad man har det bedst med at spise 🙂

Husk at lytte til dig selv – Dét er der fremgang i! Gør hvad du føler for, uanset din beslutning. Men gør det fordi dú har lysten. Det gælder også træningen – du skal ikke tage ind og træne, hvis det f.eks. hænger dig ud af halsen en dag. For mig, endte det bare med at jeg så mig surt på det, fordi jeg havde sat mig for at jeg skulle afsted, og det havde den helt modsatte virkning – hvilket resulterede i at jeg tog 7 kilo på (der var selvfølgelig også andre ting der spillede ind – men det var en del af det, fordi jeg havde overtrænet – det kan du læse mere om her). Rolig nu, du har ikke travlt, du skal nok nå dine mål 🙂

Hvad gør du selv? Hvad har du selv gjort? Har du måtte lade nogle bekendtskaber gå tabt, til fordel for din nye livsstil? Eller har du tilpasset den, ligesom mig?

Jeg ligger stor vægt på god mad, med massere af smag, og som ikke nødvendigvis behøver at betyde, at du skal bruge hele din dag i køkkenet. Derudover har jeg en svaghed for søde sager, som jeg som oftest finder en løsning på, at gøre sundere. Jeg håber at du finder hvad du søger, eller bliver fristet af mine opskrifter.

Du er meget velkommen til, at kontakte mig på min mail, hvis du har spørgsmål eller ønsker et samarbejde; mialindholm@hotmail.dk.

Relaterede indlæg