Vægttab, motivation og mentalitet

Det er nu 3 år siden jeg besluttede mig for at ændre min krop, ændre mine tanker om mig selv, skifte min garderobe ud – ændre mit liv.

  Fra starten af havde jeg sat mig for, at det at tabe mig, skulle være en positiv rejse, en rejse som på ingen måde måtte være noget jeg så tilbage og tænke “hvor har det været ulideligt!” eller.. “det gør jeg aldrig igen” eller.. “jeg kunne ikke nyde mit liv” osv. osv. Hvis jeg på noget tidspunkt kom i nærheden af de tanker, måtte jeg ændre nogle af de tiltag jeg havde stillet op, for denne proces. Jeg havde altid en plan B i baghånden, for nu skulle det lykkes!

Jeg har flere gange været på kur i 3 måneder, og der tabte jeg også omkring 10 kg hver gang. Det fungere bare ikke for mig at sætte en tidsbegrænsning på! For da de 3 måneder var færdige, så vendte jeg tilbage til de dårlige vaner. Netop fordi, jeg havde sat mig for at denne kur altså kun skulle vare 3 måneder. Jeg udelukkede alt usundt og gik all in på sund kost. Når enden af min 3 måneders kur var slut, proppede jeg det i munden som jeg ikke havde smagt noget til i de forrige måneder – jeg havde jo noget jeg skulle indhente (sagde mit hoved). Og selvfølgelig tog jeg det hele på + det ekstra..

Spørg om jeg var træt af det!! Der kom nye boller på suppen.. Denne gang skulle jeg ikke have en tidsbegrænsning, nej det skulle være en livsstilsændring. En livsstil jeg kunne tage med mig resten af livet, og have det godt med.

Hovedelementet i min nye proces, var motivation. Motivation, motivation, motivation! Jeg var træt af at være den store pige, gemme mig i stort tøj, være tilbageholdende, når jeg normalt er en pige der er gang i. Jeg ville ikke lade min størrelse forhindre mig i, at være mig længere..

Motivation er efter min mening noget af det vigtigste at få banket ind i sit hoved, før man starter op på en livsstilsændring. Man skal være motiveret til at gå nye veje, kunne tænke nye baner og man skal være motiveret til at se og mærke resultater på egen krop.

Derudover skal man have styr på det mentale, (det er faktisk det vigtigste) især hvis ens motivation stikker af! – Hvis ens mentalitet ikke har fokus på andet end, at tallet på vægten skal vise noget bestemt, kan det altså gå rigtig galt. Jeg tror på, at det er sundt at være bevidst om det man propper i munden, og gøre det fordi det er godt for ens krop. Ikke fordi man skal. Det samme med træningen – det hele skal hænge sammen. Hvis man ikke ved hvad man gør ved sin krop, kan det i sidste ende give bagslag.

I starten havde jeg styr på det hele. Kost og træning – der var intet der kunne slå mig ud. Jeg var glad og top motiveret. Kiloene raslede af mig i starten, og jeg kunne mærke hvilket boost det gav mig! Jeg ville fortsætte, for nu skulle det være slut med den tykke pige! Ingen skulle nogensinde kunne kigge på mig og tænke, hun er tyk, hun burde tabe sig. osv.

11245342_10206478039659119_1223590125_n

..

Jeg havde nu været på min nye livsstilsændring i et år. Og vægten stod stille. Det irriterede mig grænseløst! Jeg kæmpede jo i træningscenteret og min mad var sund? Jeg gjorde det samme som jeg plejede? Jeg havde en periode på 14 dages tid i julen for to år siden, hvor jeg næsten ikke spise noget julemad, juleslik eller kager. Jeg skulle nødig begynde, at falde tilbage i de dårlige rytmer og trøstespise hvis vægten ikke rykkede sig den rigtige vej. Det ville jo slet ikke hjælpe at spise usundt. Tværtimod!

Min mentalitet forsvandt, da den indsats jeg ydede, ikke gav pote.. Jeg var kun fokuseret på vægten! Jeg vejede mig hver dag, morgen og aften for, at holde styr på tallene. Jeg blev afhængig af dem! Jeg spiste i 14 dag ikke særlig meget, og jeg tabte mig.. Endelig! Det var en fed følelse, at der stod noget nyt på vægten, fra dag til dag. Jeg var glad, i øjeblikket jeg stod på vægten. Men så snart jeg stod af den, startede mit daglige mareridt. Det jeg havde forberedt mig på, ikke måtte ske! Jeg var ude og købe julegaver med min bedste veninde og det krævede selvfølgelig frokost. Når vi virkelig skulle hygge om os selv og hinanden, plejede vi at få 3 retters menu. Vi kunne sidde på en restaurant i flere timer normalt, og spise og hygge. Denne gang skulle jeg bestemt ikke have 3 retters. Jeg kunne dårligt overskue at bestille salatbar til hovedret, fordi jeg altid putter dressing og peanuts på.

Jeg havde intet overskud! Min veninde sad med store øje og åben mund, og kiggede på mig, med stor frustration. “Jeg kan slet ikke kende dig mere. Det ligner slet ikke dig! Har du det godt?“. Jeg brød sammen og fortalte om mine frustrationer og åndsvage afhængighed. Jeg kunne godt selv høre hvor vildt det lød, når jeg fortalte højt om det. Og det skulle stoppes nu! Eller.. Efter min salatbar, som jeg endte med, at spise langsomt alligevel. Eller efter jul.. Det tager tid at vende tilbage til de gode vaner, det som gavner kroppen. For det gør det dælme ikke, at leve på et minimum af kalorier! Det giver minimal energi og det kommer man ikke langt med..

Jeg havde slet ikke overskud til at shoppe, til at tænke eller bare det, at være i mig selv.. Og sådan skal det jo ikke være! Jeg elsker at shoppe! Hvad sker der med mig?! Det er altså ikke fedt ikke, at kunne overskue at være i sin egen krop, og være så styrret af ét element! Jeg havde ikke en gang energi eller overskud til at træne længere. Hvilket jo giver sig selv, når min krop ikke fik nok mad.

Jeg var ikke længere glad. Jeg havde let til tårer og let ved, at opnå frustration. Åh! Det var jo ikke det jeg havde gjort mig tanker om, eller lovet mig selv, da jeg startede op på min nye livsstil.

Jeg satte mig ned, gik det hele igennem – fra tanker til mad, glæde til træning osv. osv. Jeg ville være glad igen! Jeg ville ikke bukke under for det dumme tal på vægten! Jeg ville ikke længere være styret at noget, som havde så stor negativ indflydelse på min personlighed! Jeg ville have overskud til at stå i det køkken igen. Overskud til at fortælle min kæreste eller mine forældre, hvad jeg kunne tænke mig, at menuen skulle stå på frem for, at væmmes ved tanken!

..

Så derfor! Til dig der kan genkende nogle af de ting jeg skriver – Husk på! Det er ikke tallet på vægten der definere sundheden og glæden i din krop! Fuck hvad andre tænker! Det er din krop, det er dig der skal leve i den – og have det godt i den! Jeg har fundet ud af at jeg hellere vil have lidt for meget på sidebenene og være glad end, at have for lidt, og ikke kunne nyde min hverdag, eller slå mig løs, når det er så stor en del af mig. Jeg spiser stadig sundt, selvom det ikke er det der overrumler min hverdag. Og jeg kan stadig tage på restaurant eller få et glas vin eller 3.

Find ud af hvad passer til dig! Tilpas din livsstilsændring efter hvordan du ønsker, at leve dit nye sunde liv. Et sundt liv er så mange ting! Vi er alle forskellige, så find ud af hvad præcis passer til dig! Lav små planer for, hvad du kan gøre anderledes, hvis det går i en forkert retning. Husk altid på, at du ikke må lade dig styre af ydre faktorer. Vi har alle forskellige syn på hvordan en sund og flot krop ser ud. Vi ser forskellige kroppe på de sociale medier, og vi spejler os i folk vi finder flotte, og ser dem som vores idealer. Men vores kroppe er bare ikke ens. Og det er helt okay, at vi ikke alle ligner hinanden! Det er dejligt med forskellighed, og dejligt med folk, som tør at stå ved, at de er glad i den krop de har. Uanset idealer på internettet! Intet er rigtigt eller forkert. Hvordan du gerne vil se ud, er det vigtigste!

12431376_10208152022707649_933861311_n

4 Replies to “Vægttab, motivation og mentalitet”

  1. Tak for et virkelig lærende og inspirerende indlæg, Mia! Det satte lige en masse tanker i gang hos mig, og hvor har du ret! Det vi ser i medierne, skal ikke afspejle hvad der er en “rigtig” eller “forkert” krop.
    Tak for det gode indlæg og tak for dine altid lækre opskrifter!
    Mvh. Marianne

    1. Kære Marianne,

      Tusind, tusind tak for din søde besked!
      Jeg er glad for ikke at være ene om, at være træt af idealer og uopnåelige kropsbilleder. Som jo alligevel hvert eneste år ændre sig, i forhold til hvordan man “skal” se ud for, at være den perfekte mand eller kvinde.

      For mig handler det om, at være glad i den krop man nu en gang har fået – og hvis man ikke er det, skal man ændre nogle ting. Du har kun din krop til låns, så lad os nu værdsætte, at vi har fået den mulighed og få bedst og mest muligt ud af tiden, når vi er her. Det er så ærgerligt at tænke tilbage på hvor lang tid man har gået og ærgret sig, grædt og/eller brugt energi på, at være ked af sin krop.

      Jeg tror på, at et mål skal opnås i eget tempo. Det er ingen skam med små skridt af gangen! Om der går 6 måneder eller 4 år, er fuldstændigt lige meget. Det er en sej rejse mod målet og jeg er slet ikke i tvivl om, at den individuelle rejse, er rejsen værd! Så længe man husker tilbage på noget, man har gjort for sin krop og sind. Jeg tror på, at det er netop dér man skaber resultater. For ikke nok med, at kroppen bliver gladere i takt med et bedre velvære. Så har sindet har mindst ligeså stor betydning for et godt og sundt liv.

      Tak for din kommentar og tak fordi du læser med :-).
      Rigtig godt nytår!

      Kærlig hilsen Mia

  2. Fantastisk alt hvad du har skrevet og tror det vil hjælpe mig sååå meget men men har du et råd til at stoppe aften spiseriet og sodavands afhængighed

    1. Hej Janice,

      Tusind tak for din besked. Det håber jeg, at det vil. Jeg drikker i stedet sukkerfri saftevand eller the, og så spiser jeg måske en smule mørk chokolade eller frugt og lidt nødder. Det plejer at hjælpe mig. 🙂
      Jeg håber at det kan hjælpe dig!

      Venlig hilsen Mia

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.