Udskriv

Haydari | Dip af feta og bagte peberfrugter

Forb. tid5 min
Tilb. tid50 min
Samlet tid55 min
Antal: 6 personer
Forfatter: Mia Lindholm

Ingredienser

  • 2 store røde peberfrugter
  • 300 gr. feta
  • 1/2-1 tsk. rød karry pasta (Indian Taste)
  • 3 fed hvidløg
  • 1 bundt frisk persille
  • 2 spsk. olivenolie
  • 2 spsk. vand
  • 1 spsk. frisk citronsaft - kan undlades

Sådan gør du

  • Tænd ovnen på grill på det laveste niveau mit hedder 1/3 - husk at fjerne alle bradepander og riste fra ovnen
  • Skyl peberfrugterne og fjern kernehusene. Skær dem ud i 3-4 store stykker pr. peberfrugt og lig dem på en beklædt bradepande, med skrællen opad
  • Sæt bradepanden med peberfrugterne ind i ovnen på øverste rille og lad dem bage, til de får en helt sort overflade. Jeg gav mine 18 minutter - Hold øje med dem! Vores ovne varmer forskelligt!
  • I mens peberfrugterne bages skyller du persillen, skræller hvidløgene og dræner fetaen for væske, så det hele ligger klar til når det hele skal blendes sammen
  • Når skrællen på peberfrugterne er sort, tager du bradepanden ud af ovnen. Lig med det samme dine bagte peberfrugter ned i en frysepose og lad dem ligge der i 30 minutters tid. Derefter kan du nemt fjerne skrællen
  • Lig peberfrugterne uden skræl ned i en minihakker sammen med persille, hvidløg, rød karry pasta, olie og vand, og blend det sammen. Du kan selv vælge om du vil have en cremet eller lidt grovere konsistens. - Gem evt. lidt feta og persille og hak det kort sammen til sidst, hvis du gerne vil have en grovere konsistens
  • Smag evt. til med friskpresset citronsaft.