Go Back
Udskriv
5 fra 1 stemme

Sundere romkugler med sorte bønner og dadler

Forb. tid10 minutter
Tilb. tid1 time
Samlet tid1 time 10 minutter
Antal: 22 sundere romkugler
Forfatter: Mia Lindholm

Ingredienser

  • 1 dåse sorte bønner (Kidney bønner og kikærter kan også bruges)
  • 200 gr. saftige dadler - hvis de er lidt hårde, lægges de i kogende vand i 10 min.
  • 2 spsk. Hindbærmarmelade - anden syrlig marmelade kan også bruges
  • 1/2 tsk. flydende sødemiddel
  • 5 tsk. rom essens
  • 50 gr. kakao pulver
  • 40 gr. kokosmel
  • 100 gr. havregryn
  • Topping; Jeg brugte kokos og hampefrø (se link over opskriften). Men du kan også sagtens bruge kakaopulver, frysetørrede bær, lakridspulver osv.

Sådan gør du

  • Dræn de sorte bønner for væske og skyl dem grundigt med vand i en si. Lad væsken dryppe af dem i 10 minutters tid, så der ikke kommer overskydende væske i romkuglemassen
  • Blend de våde ingredienser til en lind masse og hæld det over i en skål. Mål de resterende ingredienser af og hæld dem ned i foodprocessoren
  • Bland begge dele sammen og rør godt igennem. Smag romkuglemassen til, så de passer til din smag. Stil romkuglemassen på køl i en time, så den kan samle sig og blive fast, inden romkuglerne skal trilles
  • Pres godt og rul dine romkugler og tril dem i den ønskede topping. Læg dem på en tallerken og stil dem i køleskabet igen, hvis du ikke skal bruge dem med det samme. Romkuglerne er, efter min mening, bedst når de er kolde.